Vis Sofumbus & Miguellan på opdagelse på et større kort
Den sidste tid har budt paa mange blandede oplevelser, foelelser osv., for vi har igen vaeret vidne til faenomenale landskaber, men jordskaelvet i Chile, som vi kun vidste lidt om, samt bekymringerne hjemmefra har gjort indtryk.
For at starte fra begyndelsen havde vi den sidste dag i Santiago i tirsdags og hoppede paa en bustur mod San Pedro de Atacama, som varede et doegns tid! Tirsdag fik jeg paa ny lov at komme paa det lokale marked, hvor 2 kg. tomater kostede 3,50 kr, 1 kg. ferskner 3 kr, 1 kg. jordbaer 3,50 kr, en gigantisk vandmelon 8 kr osv. Vi delte en laekker smoothie og koebte alt ind til aftensmaden. Sofie broed sig ikke om, at de solgte levende kyllinger og aellinger, og maerkeligt var det ogsaa, at de mange herreloese hunde ikke spiste af hundemaden, der solgtes der, og som stod frit fremme. Vi havde ikke set saerlig meget af byen, og jeg fik overtalt Sofie til at tage paa udkig over byen fra et bjerg med flot udsigt over byen. Man kunne komme op med svaevebane, men den lukkede akkurat, som vi ankom kl. 20. I stedet prajede vi for en sjaelden gangs skyld en taxa og havde 20 minutter deroppe, inden vi tog hjem og lavede lasagne med laekkerierne fra markedet.
Et doegn i bus lyder slemt - isaer naar en togtur fra Aalborg til Koebenhavn paa 5 timer normalt er uoverkommelig - men man vaenner sig hurtigt til det, og det gik ogsaa fint denne gang. Vores hostel i den lille oerkenby San Pedro de Atacama havde ikke svaret paa vores bestilling dagen foer, saa den lovede afhentingsservice ved busstoppestedet var vi spaendte paa. En slidt vogn holdt parat, da vi kom, og hostelet var enormt hyggeligt og drevet af en familie i byen. Det gjorde det ikke vaerre, at der var katte og endnu bedre: helt smaa kattekillinger! Herfra skulle vi bestille flerdagestur til saltoerkenen Salar de Uyuni, men der skulle ogsaa vaere andre smukke steder at besoege. Vi fandt dog ud af, at mange af de samme ting som fx gejsere og varme kilder ville man ogsaa se paa turen til Uyuni, og turene var ikke helt billige, saa vi holdt os til en enkelt tur til Valle de la Luna, maanedalen, navngivet efter sit maaneagtige landskab. Det var en flot tur og ikke mindst fysisk kraevende, da vi skulle igennem en kulsort grotte, hvor man langt fra kunne staa og gaa oprejst i, og slutteligt var der ogsaa en klatretur inkluderet, som nogle af de aeldre paa turen klarede paa fornem vis. Den sidste aften i Chile betoed ogsaa, at chilenske pesos skulle veksles til bolivianos til uantageligt ringe kurs, men vi havde faaet at vide, at foerste by i Bolivia, Uyuni, ikke havde haeveautomat, saa vi var noedt til det. Vi beholdt penge nok til et billigt maaltid mad efter maanedalsturen, men havde glemt, at kun turen og ikke entreen var betalt, saa kun fordi vi fik overtalt kvinden ved billetskranken til at give os studierabat, var der penge til aftensmad. Hvornaar laerer vi det...?
Loerdag morgen var der afgang mod Salar de Uyuni, en tur paa tre dage i jeep paa humblede veje, andre gange bare ud over stepperne, saa det var ret imponerende, at vores bolivianske chauffoer og guide, Ambrosio, kunne navigere - her er det solen og bjergene, der er gps! Vi var seks fra hostelet, som skulle paa denne tur, og vi endte med at tage den ene af de i alt 3 jeeps sammen. Jeroen og Debbie fra Holland, Ignacio og Sandra fra Spanien samt os. Om morgenen hoerte vi, at der dagen foer paa en tur til gejserne, som vi havde valgt at droppe, var en bus, der var vaeltet grundet regnen og de ringe veje, og uheldet ville, at én doede! Ignacio fortalte, da vi kom afsted, at han havde maerket rystelser om natten i murene, saa der blev vi klar over, at der havde vaeret jordskaelv, og at vi - saa snart vi kom tilbage til noget, der lignede civilisation - skulle give besked om, at vi var ok og slet ikke i umiddelbar naerhed af katastrofen. Omfanget kendte vi intet til, og om det overhovedet ville blive naevnt i danske nyheder ej heller. 2 store ulykker inden for kort tid, og vi slap heldigvis lige netop for begge! Og saa var vi ellers klar til eventyr.
Jeepturen igennem oerkenen med bagagen paa taget boed paa gejservisit samt masser af laguner med bjergene smukt i baggrunden. Nogle af dem var fyldt med flamingoer, og uldne lamaer gik omkring overalt. Omsider fik jeg flamingobilleder, jeg er tilfredse med! Vejrudsigten havde lovet os tre dage med regn, men foerst paa andendagen midt i frokosten fik vi hagl og regn og igen samme nat. Derfor blev ruten revideret efter vejenes beskaffenhed (godt naar man tager den foernaevnte ulykke i betragtning!). Vi overnattede i 4400 m. hoejde, og vi kom paa turen helt op i 4970 m., og indtil videre er det gaaet fint med hoejderne. Sofie har haft lidt hovedpine, ligesom de andre ogsaa havde det. Vi fyre proevede Ambrosios cocablade - uden det dog havde den store virkning, men jeg er frisk paa mere! Foerst paa tredje og sidste dag paa turen naaede vi maalet: Saltoerkenen og den stoerste i verden af sin slags. Et helt hvidt saltlandskab moedte os, og grundet regnen spejlede alt sig i centimeters lag vand. Et praegtigt og ubeskriveligt (og dog forsoeger man) smukt syn og billeder blev der taget i snesevise! Efter nogle timer her, hvor frokosten indtoges ved bord og stole lavet af salt ved hotellet midt derude og ligeledes paa imponerende vis konstrueret af salt, tog vi til Uyuni, hvor vi havde besluttet at tage en overnatning, for vi vidste ikke, om vi ville sydpaa til Tupiza eller nordpaa mod noget paa vejen mod La Paz.
Efter at have smidt taskerne og konstateret, at hele Uyuni var uden vand, og vi var fyldt med salt fra top til taa, fandt vi fluks en netcafe for at give besked om, at vi var ok. Her gik det op for os, hvor stor katastrofen havde vaeret, og hvor bekymrede folk hjemme har vaeret - ikke saa underligt, naar det sidste, vi har beskrevet her er, at vi befandt os i Santiago nogle dage endnu. Da jeg saa mailen fra ambassaden sammenholdt med nyhederne hjemme om, at der manglede kontakt med 28 danskere, understregedes vigtigheden af at give lyd blot endnu mere. Om aftenen spiste vi i byen sammen med de to andre par fra turen, hvor vi fik afproevet boliviansk oel - lidt tynd i det - og jeg fik tilfoejet lama paa cv'et, moert og laekkert, og Sofie naegter at bestille disse ting, hvor hun har set, hvor kaere dyrene er i virkeligheden, men hun vil gerne smage - hykler! :)
Moedet med Bolivia har vaeret en af de stoerste omvaeltninger overhovedet hidtil. Folk er rigtigt moerke og ganske smaa. Konerne er traditionelt klaedt i lang nederdel, har taeppe over skuldrene og de har lange, lange fletninger som ender med noget vedhaeng af garn eller lignende, og oven paa baerer de hat og oftest bowlerhat!!! Blegfis 1 og 2 bliver der derfor ogsaa kigget noget efter, saa elevatorblikkene gaar begge veje. Sofie siger, de stoerste farer her er, at der ikke er toiletpapir (efterhaanden velkendt problem) og at hamre hovedet ind i noget, for vi er for store til ALT her :)
I gaar tog de andre til Potosí, og vi fortsatte laengere nordpaa til Sucre, den tidligere hovedstad her i Bolivia. Flertimerstur ind i miner, hvor sikkerheden er lidt la-la var ikke oeverst paa oenskesedlen, saa vi sprang Potosí over. Busturen boed paa boliviansk musik paa fuld droen og lidt til - og harmonikahitsene vaeltede derudaf paa repeat, saa vi snart kan flere haandfulde klichefyldte kaerlighedssange. Til slut blev det for meget for Ignacio, som prompte viste sit sydeuropaeiske temperament og fik lukket for skidtet til alles begejstring - ogsaa de lokales!
Her i Sucre ankom vi i gaar aftes og besluttede, at dagen i dag skulle bruges paa at ordne og kopisikre billeder og slappe af. Vi bor centralt lige ved det store marked, som vi har besoegt et par gange i dag. Senest til frokost hvor vi fik 2 retter hver for ca 12 kr. Internettet er haabloest og computerne fungerer ringe, saa I maa vente med billeder. Jeg sidder nu paa SJETTE internetcafe i dag, og foerst nu - i hvert fald 9 timer efter foerste forsoeg lykkes det at overfoere billederne til usb'en. Paa fredag satser vi paa at tage til La Paz og bruge nogle dage der.
For at starte fra begyndelsen havde vi den sidste dag i Santiago i tirsdags og hoppede paa en bustur mod San Pedro de Atacama, som varede et doegns tid! Tirsdag fik jeg paa ny lov at komme paa det lokale marked, hvor 2 kg. tomater kostede 3,50 kr, 1 kg. ferskner 3 kr, 1 kg. jordbaer 3,50 kr, en gigantisk vandmelon 8 kr osv. Vi delte en laekker smoothie og koebte alt ind til aftensmaden. Sofie broed sig ikke om, at de solgte levende kyllinger og aellinger, og maerkeligt var det ogsaa, at de mange herreloese hunde ikke spiste af hundemaden, der solgtes der, og som stod frit fremme. Vi havde ikke set saerlig meget af byen, og jeg fik overtalt Sofie til at tage paa udkig over byen fra et bjerg med flot udsigt over byen. Man kunne komme op med svaevebane, men den lukkede akkurat, som vi ankom kl. 20. I stedet prajede vi for en sjaelden gangs skyld en taxa og havde 20 minutter deroppe, inden vi tog hjem og lavede lasagne med laekkerierne fra markedet.
Et doegn i bus lyder slemt - isaer naar en togtur fra Aalborg til Koebenhavn paa 5 timer normalt er uoverkommelig - men man vaenner sig hurtigt til det, og det gik ogsaa fint denne gang. Vores hostel i den lille oerkenby San Pedro de Atacama havde ikke svaret paa vores bestilling dagen foer, saa den lovede afhentingsservice ved busstoppestedet var vi spaendte paa. En slidt vogn holdt parat, da vi kom, og hostelet var enormt hyggeligt og drevet af en familie i byen. Det gjorde det ikke vaerre, at der var katte og endnu bedre: helt smaa kattekillinger! Herfra skulle vi bestille flerdagestur til saltoerkenen Salar de Uyuni, men der skulle ogsaa vaere andre smukke steder at besoege. Vi fandt dog ud af, at mange af de samme ting som fx gejsere og varme kilder ville man ogsaa se paa turen til Uyuni, og turene var ikke helt billige, saa vi holdt os til en enkelt tur til Valle de la Luna, maanedalen, navngivet efter sit maaneagtige landskab. Det var en flot tur og ikke mindst fysisk kraevende, da vi skulle igennem en kulsort grotte, hvor man langt fra kunne staa og gaa oprejst i, og slutteligt var der ogsaa en klatretur inkluderet, som nogle af de aeldre paa turen klarede paa fornem vis. Den sidste aften i Chile betoed ogsaa, at chilenske pesos skulle veksles til bolivianos til uantageligt ringe kurs, men vi havde faaet at vide, at foerste by i Bolivia, Uyuni, ikke havde haeveautomat, saa vi var noedt til det. Vi beholdt penge nok til et billigt maaltid mad efter maanedalsturen, men havde glemt, at kun turen og ikke entreen var betalt, saa kun fordi vi fik overtalt kvinden ved billetskranken til at give os studierabat, var der penge til aftensmad. Hvornaar laerer vi det...?
Loerdag morgen var der afgang mod Salar de Uyuni, en tur paa tre dage i jeep paa humblede veje, andre gange bare ud over stepperne, saa det var ret imponerende, at vores bolivianske chauffoer og guide, Ambrosio, kunne navigere - her er det solen og bjergene, der er gps! Vi var seks fra hostelet, som skulle paa denne tur, og vi endte med at tage den ene af de i alt 3 jeeps sammen. Jeroen og Debbie fra Holland, Ignacio og Sandra fra Spanien samt os. Om morgenen hoerte vi, at der dagen foer paa en tur til gejserne, som vi havde valgt at droppe, var en bus, der var vaeltet grundet regnen og de ringe veje, og uheldet ville, at én doede! Ignacio fortalte, da vi kom afsted, at han havde maerket rystelser om natten i murene, saa der blev vi klar over, at der havde vaeret jordskaelv, og at vi - saa snart vi kom tilbage til noget, der lignede civilisation - skulle give besked om, at vi var ok og slet ikke i umiddelbar naerhed af katastrofen. Omfanget kendte vi intet til, og om det overhovedet ville blive naevnt i danske nyheder ej heller. 2 store ulykker inden for kort tid, og vi slap heldigvis lige netop for begge! Og saa var vi ellers klar til eventyr.
Jeepturen igennem oerkenen med bagagen paa taget boed paa gejservisit samt masser af laguner med bjergene smukt i baggrunden. Nogle af dem var fyldt med flamingoer, og uldne lamaer gik omkring overalt. Omsider fik jeg flamingobilleder, jeg er tilfredse med! Vejrudsigten havde lovet os tre dage med regn, men foerst paa andendagen midt i frokosten fik vi hagl og regn og igen samme nat. Derfor blev ruten revideret efter vejenes beskaffenhed (godt naar man tager den foernaevnte ulykke i betragtning!). Vi overnattede i 4400 m. hoejde, og vi kom paa turen helt op i 4970 m., og indtil videre er det gaaet fint med hoejderne. Sofie har haft lidt hovedpine, ligesom de andre ogsaa havde det. Vi fyre proevede Ambrosios cocablade - uden det dog havde den store virkning, men jeg er frisk paa mere! Foerst paa tredje og sidste dag paa turen naaede vi maalet: Saltoerkenen og den stoerste i verden af sin slags. Et helt hvidt saltlandskab moedte os, og grundet regnen spejlede alt sig i centimeters lag vand. Et praegtigt og ubeskriveligt (og dog forsoeger man) smukt syn og billeder blev der taget i snesevise! Efter nogle timer her, hvor frokosten indtoges ved bord og stole lavet af salt ved hotellet midt derude og ligeledes paa imponerende vis konstrueret af salt, tog vi til Uyuni, hvor vi havde besluttet at tage en overnatning, for vi vidste ikke, om vi ville sydpaa til Tupiza eller nordpaa mod noget paa vejen mod La Paz.
Efter at have smidt taskerne og konstateret, at hele Uyuni var uden vand, og vi var fyldt med salt fra top til taa, fandt vi fluks en netcafe for at give besked om, at vi var ok. Her gik det op for os, hvor stor katastrofen havde vaeret, og hvor bekymrede folk hjemme har vaeret - ikke saa underligt, naar det sidste, vi har beskrevet her er, at vi befandt os i Santiago nogle dage endnu. Da jeg saa mailen fra ambassaden sammenholdt med nyhederne hjemme om, at der manglede kontakt med 28 danskere, understregedes vigtigheden af at give lyd blot endnu mere. Om aftenen spiste vi i byen sammen med de to andre par fra turen, hvor vi fik afproevet boliviansk oel - lidt tynd i det - og jeg fik tilfoejet lama paa cv'et, moert og laekkert, og Sofie naegter at bestille disse ting, hvor hun har set, hvor kaere dyrene er i virkeligheden, men hun vil gerne smage - hykler! :)
Moedet med Bolivia har vaeret en af de stoerste omvaeltninger overhovedet hidtil. Folk er rigtigt moerke og ganske smaa. Konerne er traditionelt klaedt i lang nederdel, har taeppe over skuldrene og de har lange, lange fletninger som ender med noget vedhaeng af garn eller lignende, og oven paa baerer de hat og oftest bowlerhat!!! Blegfis 1 og 2 bliver der derfor ogsaa kigget noget efter, saa elevatorblikkene gaar begge veje. Sofie siger, de stoerste farer her er, at der ikke er toiletpapir (efterhaanden velkendt problem) og at hamre hovedet ind i noget, for vi er for store til ALT her :)
I gaar tog de andre til Potosí, og vi fortsatte laengere nordpaa til Sucre, den tidligere hovedstad her i Bolivia. Flertimerstur ind i miner, hvor sikkerheden er lidt la-la var ikke oeverst paa oenskesedlen, saa vi sprang Potosí over. Busturen boed paa boliviansk musik paa fuld droen og lidt til - og harmonikahitsene vaeltede derudaf paa repeat, saa vi snart kan flere haandfulde klichefyldte kaerlighedssange. Til slut blev det for meget for Ignacio, som prompte viste sit sydeuropaeiske temperament og fik lukket for skidtet til alles begejstring - ogsaa de lokales!
Her i Sucre ankom vi i gaar aftes og besluttede, at dagen i dag skulle bruges paa at ordne og kopisikre billeder og slappe af. Vi bor centralt lige ved det store marked, som vi har besoegt et par gange i dag. Senest til frokost hvor vi fik 2 retter hver for ca 12 kr. Internettet er haabloest og computerne fungerer ringe, saa I maa vente med billeder. Jeg sidder nu paa SJETTE internetcafe i dag, og foerst nu - i hvert fald 9 timer efter foerste forsoeg lykkes det at overfoere billederne til usb'en. Paa fredag satser vi paa at tage til La Paz og bruge nogle dage der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar