Luffegaes

Vis Sofumbus & Miguellan på opdagelse på et større kort

Saa har vi forladt storbyens hede og er draget videre sydpaa, hvor temperaturen er lidt mere beregnet til vore britiskinspirerede pigmenter! Vores sidste dag i Buenos Aires boed paa et lettere propagandistisk Evita-museum. Filmene, der blev vist, ledte tankerne hen paa Leni Riefenstahls ditto under det tredje rige. Spaendende - men det viste ikke objektivt den delte mening, som herskede om hende. Efter om formiddagen at have besoegt hundredevis af boder paa kvarterets marked, moedtes vi med min veninde Linda og hendes kaereste selv samme sted - vi boede pudsigt nok faa hundrede meter fra hinanden i en by med 13 mio. indbyggere.

Turen sydpaa gik mod Puerto Madryn, hvorfra vi skulle paa ture ud til forskellige dyrekolonier. Da vi koerte ind i byen, lignede det en grim havneby - et indtryk som senere skulle goeres til skamme. En paen og ren by med en lang og flot sandstrand taet paa vores hostel. Sofie havde glaedet sig uhyre meget til dette sted, eftersom vi skulle se luffegaes (i disse anglicismetider kaldes de ogsaa pingviner). Vi havde fire dage i byen, hvoraf vi kom den foerste og tog videre den sidste. Vi koebte to heldagsture til hhv. Peninsula Valdes og Punta Tombo. Foerste dag fik vi inspiceret byen og stranden, hvor en fugl , som de fleste troede, var en pingvin, men som vist naermere er en alk af en slags, havde forvildet sig hen til stor begejstring hos baade os og de mange boern, der jagtede den stakkels fugl. Sofie saa senere en stor fugl flyve henover os og fik lidt for hurtigt udbrudt, at det var en pingvin, selv om vi kort forinden var blevet enige om, at pingviner ikke kan flyve :)

Halvoeen Peninsula Valdes boed foerst paa baadtur, hvor vi kom taet paa soeloever, som solede sig paa klipperne. De kommer op med tidevandet og hopper selv i eller venter paa, det bliver flod. Derefter snorklede vi fra baaden - jeg har faaet smag for at se mig selv i vaaddragt - og denne gang var det ikke fisk, men fossiler, vi saa. Vandet var isnende koldt, saa Sofie noed det ikke saa meget som sidst. Rundturens naeste attraktion var saeler - efter sigende elefantsaeler, men vi kunne ikke se den grimme, kendetegnende snude, som giver dem navnet - men saeler var det! Til gengaeld var naeste stop paa rundturen et intet mindre end fantastisk syn. Pingvinerne! Vi havde begge forventet at se dem fra nogen afstand, men de soede, smaa vraltende krae stod under en halv meter fra os. Det var svaert ikke at tage en million billeder og vi forelskede os i hver eneste af dem! Og det var foerst dagen efter, vi rigtigt skulle se pingviner... Sidste sted skulle vi baade se saeler og soeloever, og der var et hav af dem - dejligt at se, at soeloevehannerne med de flotte manker (heraf vel navnet) boltrer sig i haremmer af hunner.

I torsdags var Punta Tombo destinationen. Efter endnu et morgenmaaltid med frisklavet, ristet og usandsynligt toert broed var vi halv otte klar til afgang. Op mod en million magellanpingviner holder til i denne koloni, og naermest fra vi steg ud af bussen og til vi var helt ude ved vandet - en gaatur paa en time, naar man tager billeder af over hver anden luffegaas! - saa vi dem paa helt naert hold. De krydsede stierne, og vi var noeje blevet instrueret i, at man der altid og uden undtagelse har vigepligt for pingvinerne. Paa en smal sti havde en valgt at ligge stille foran Sofie, og da hun forsoegte at liste sig bagom den, sked den i hendes retning! Og naar ikke engang dette kan goere dem mindre kaere, saa er der nok intet, der kan! Efter en fortryllende tid i selskab med de fornoejelige fugle, gik turen videre mod Rawson - en af flere walisiske kolonibyer - hvor vi var paa baadtur for at se delfiner. Allerede inde i havnen laa der soeloever og solbadede - paa trods af havvinden var der 33-35 grader! Sofie spottede hurtigt et par soeloever ude i vandet, og inden laenge var der smaa, flotte commersondelfiner, som sprang omkring baaden. Helt overdaadigt blev det, da fire naesten synkront sprang op taet paa os. Alle pengene vaerd! Paa turen hjemad var vi forbi Gaiman, en walisisk koloniby kendt for te osv. Pengene bruges paa oplevelser, og saa sparer vi paa maaltiderne ved at lave madpakker og aftensmad selv, naar hostelkoekkenerne tillader det. Derfor noejedes vi med 2 x over 300 g. okseboeffer fra slagteren til 14 kr. i alt - NAM NAM!

I gaar havde vi hele dagen til hygge inden bustur videre mod Rio Gallegos, hvor vi bare skal videre mod verdens ende, kontinentets sydligste by, Ushuaia. Vi ville paa stranden, da temperaturen om formiddagen var fin, men blaesten tog til og vi maatte ligesom alle andre opgive. Vi tog paa café, hvor vi spillede 500. Da vi ikke kunne faa os til at tilbringe mere tid her, fortsatte vi mod en mindre grillbar i jagten paa superpanchos, som ligner hotdogs - her fandt vi dem i specialudgave, og det var et hit. Ligeledes spillede vi her, og det skal da naevnes, at jeg vendte en Sofie-foering paa 495 mod 10 i 500 til en sejr. Det lever jeg hoejt paa! Vi kom rettidigt med bussen - og hvilken bustur! Den kaere steward, som vartede os op og i oevrigt lignede Mr. Bean, vaskede gulv konstant. 30 gange paa hele turen er underdrevet! Mens vi koerte sydpaa igennem steppelandskaberne saa vi lamaer i hundredevis og i morges var det fuldendt, da vi saa flamingoer ved en soe! Intet mindre end fantastisk! Maden var ganske fin, selv om morgenmaden var lidt ukomplet med kun en kop te/kaffe og en kiks. Aftensmaden var derimod suppleret med et lille bibelvers, saa der manglede absolut intet! Stewarden vaekkede de endnu sovende med hans egen version af Krammerock-cd´en med kaerlighedshits spillet lidt for hoejt hele morgenen.

Nu er vi ankommet til Rio Gallegos, hvor vi egentligt blot er, fordi bussen videre foerst koerer i morgen tidlig. Vi fandt hurtigt et fint hostel og har koebt ind til aftensmad - slagteren fandt i dag to boeffer paa i alt 780 g., og en flaske vin skal de skylles ned med.

Iguazu og Buenos Aires

Vis Sofumbus & Miguellan på opdagelse på et større kort

I Puerto Iguazu fik vi saa set en masse vand! Vi startede med at tage paa tur for at se Iguazuvandfaldene fra Brasilien. Vi moedte to fyre vi fulgtes med, Steve fra USA og Andrew fra England, et par fine, sjove fyre. Vi lagde ud med at besoege en fuglepark, som var rigtig flot med alverdens farvede papegoejer og andre store fugle. Bla. en stor fugl med et kaempe horn i panden, som foer havde draebt mennesker! Udover at vaere en flot tur var det ogsaa en sjov oplevelse, da man kom meget taet paa fulgene som floej rundt om hovedet paa én, mor ville aldrig vaeret kommet levende igennem denne park med hendes fuglefobi! Og det var ligefoer Mikkel heller ikke kom levende igennem, i et af burene var der en meget agressiv tukan som i uforudsigelige og aggresive hop kom imod os Vi andre naede at flygte, men Mikkel blev traengt op i en krog og blev bidt i benet, og han har stadig saar derfra. Selvom det selvfoelig var synd for Mikkel var det hyleskaegt for os andre at se Mikkel flygte fra den blodtoerstige tukan. Efter fulgeparken tog vi saa hen for at se vandfaldet. Det var super flot, som forventet. Vi gik igennem parken og saa det fra mange forskellige vinkler og fik taget en hulens masse billeder. Der var masser af sommerfugle der, som satte sig paa en, sjovt i starten, men lidt traels til sidst. Efter vandfaldet fik Steve os overtalt til at tage hen for at se et vandkraftvaerk som laa paa graensen mellem Paraguay og Brasilien. Selvom det umiddelbart ikke loed som det, der interesserede os mest i denne verden var det rigtig spaendene at se dette kaempe sted, som forsyner hele Paraguay med stroem samt bl.a. Sao Paulo og Rio i Brasilien. Vi fik sikkerhedssko paa, haarnet og hjelm, og saa var vi paa rundtur. Det var ellers lige ved at jeg ikke kunne komme med de 3 andre med ind, da jeg havde et par shorts paa som aabenbart var for korte! "De kunne sidde fast i maskinerne, og saa var det en arbejdsplads" loed grunden. Men kun 10 min. til rundturen startede, som var dagens sidste tur, gik vi desperate inde i souvenirshoppen for at finde en loesning, men fandt kun grimme shorts til alt for mange penge, og som i oevrigt var for smaa. Heldigvis fik drengene den plan, at vi kunne spoerge vores taxamand, om han ville bytte bukser med mig et par timer! Det ville han heldigvis gerne, saa jeg fik et par laengere shorts paa og han fik mine korte shorts, flot syn! Om aftenen var vi fuldstaendigt faerdige oven paa en dag, hvor vi havde besoegt 3 forskellige lande paa en dag. Dagen efter tog vi saa hen for at se vandfaldene fra Argentina siden. Paa denne side kunne man komme meget taettere paa og virkelig maerke kraften og suset fra vandmasserne. Vi vandrede rundt og saa paa vand hele dagen! Vi koebte en tur hvor man i speedbaad kunne sejle helt taet paa faldene, det var en kort og dyr fornoejelse, men alle pengene vaerd. Det begyndte at regne helt vildt, da vi skulle til at afsted, saa vi var allerede vaade, inden vi blev plasket til af vandfaldene. Sjaskvaade kom vi hjem til hostellet, endnu engang traette og fascinerede af dagens flotte syn.

Naeste dag stod paa transport hele dagen, en 19 timers bustur til Buenos Aires . Inden vi forlod hostellet skal det lige naevnes at jeg taeskede Mikkel i bordtennis (saa er nu mesteren i pool, yatzy og bordtennis, mens Mikkel kun kan kalde sig mesteren i 500). Busturen var med mad ombord, stakkels servitrice som skulle servere mad og drikke i en naesten fyldt dobbeltdaekkerbus. Maden var desvaerre det, jeg vil kalde daarlig. Mikkel derimod spiser det hele, ogsa selvom det er gul blaevret dessertbudding. Vi ankom om formiddagen til en steghed storby, Buenos Aires, hvor vi nu har vaeret to naetter og har to naetter tilbage. Storbyvandring og 34 grader er ikke lige den bedste cocktail, men vi har faaet set en masse ting indtil videre og gaaet en masse rundt. Foerste dag vi var her, var vi lige ved at blive snydt af en, som udgav sig for at vaere Diego Maradona (kendt argentinsk fodboldspiller), og senere fik hjaelp af en transvestit, som syntes, vi saa fortabte ud som vi stod der og kiggede paa vores bykort. I gaar saa vi bl.a. praesidentpaladset og en masse storbytravlhed, obelisker og parker. I en af disse parker spiste vi vores medbragte sandwich i selskab med en meget sulten hund, som Mikkel var lidt bange for. Da den ikke maatte faa vores mad, slikkede den loes paa vores ben i stedet. I dag har vi bl.a. vaeret paa en flot gammel kirkegaard fyldt med store monumenter. Der saa vi bl.a. Evitas grav. I morgen tager ti paa Evita-museum og haaber paa at blive lidt klogere paa, hvad hun lige var for én. Desuden har vi vaeret paa museum i dag for latinamerikansk kunst, men det mest spaendende var en Andy Warhol-udstilling kaldet Mr. America, som skildrede hans syn paa hans hjemland, USA. Buenos Aires er trods sin stoerrelse et sikkert sted at faerdes, dog skal man lige vaenne sig til tiggerne, tit boern der slaeber rundt paa deres mindre soeskende og tigger penge eller saelger alt muligt ragelse. Man foeler sig meget foelelseskold, naar man siger nej til at hjaelpe disse triste skaebner, men samtidig maa man huske paa, at man ikke kan redde hele verden, og selv om vi giver dem et par moenter i dag, vil de stadig leve i fattigdom pa gaden den naeste dag. Udover Evita-museum i morgen skal vi paa marked, og mandag skal vi saa til Puerto Madryn, endnu en 20 timers bustur sydpaa. Derfra skal vi se pingvinkoloni, noget jeg glaeder mig vildt meget til, og soelover, saeler mv.  Som lovet er der masser af billeder, som I kan se paa linket HER!

Ikke kloe, ikke kloe...

Vis Sofumbus & Miguellan på opdagelse på et større kort

Saa er vi ankommet til Argentina og er faerdige med Brasilien for denne omgang. Men for at starte hvor vi sluttede sidst, vil vi foerst fortaelle lidt om vores 4-dages tur til Pantanal. Pantanal er et omraade midt i Brasilien paa stoerrelse med det halve af Frankrig, der 3 maaneder hvert aar bliver oversvoemmet under regntiden. Dette giver de perfekte forhold for masser af dyrearter og ikke mindst fugle, 650 forskellige slags fugle lever i Pantanal. Indgangen til Pantanal laa 4 timer fra Campò Grande og oven paa en tur der ud i minibus koerte vi 22 km paa ladet af en lastbil paa en mudret grusvej over en masse broer, nogle hvorunder vandet allerede var kommet, idet det var starten af regnsaesonen .Vi havde aftalt med ham, vi koebte turen hos, at vi kunne vaelge, om vi ville bo paa den noget dyrere lodge eller paa det billigere campingareal, naar vi kom frem og saa faciliteterne. Foerst saa vi lodgen, der saa fin og hyggelig ud, og jeg var klar paa at tage den med det samme uden at se campingarea, da det foerste, vi saa, da vi kom, var en lille flok kaempe roede papaegoejer i et trae. Men vi tog ogsaa hen for at se campingomraadet, laaangt mere primitivt og meget taettere paa naturen. Mikkel fik julelys i oejnene, og saa vidste jeg jo godt, hvad klokken var slaaet. Saa det blev til tre naetter og fire dage, hvor vi sov i haengekoejer i "sovesal", dvs. traehytte uden vaegge, men kun med myggenet, og spiste mad lavet af en buttet madmutter paa komfur, der blev holdt i gang af braende. Vi var bl.a. ude at ride, paa baadtur og jeepsafari. Vi saa en del dyr, de fleste af dem saa vi faktisk der, hvor vi boede frem for de planlagte ture, vi tog paa for at se dyr. Vi saa bl.a. massevis af caimans, smaa krokodiller, aber, tukaner, baeltedyr, caprivaras(store hamsterlignende dyr, der lever langs floder og kan svoemme) og ikke mindst en masse fugle. Mikkel fik rigtig gang i sit nye kamera og skudt en masse billeder af. Efter de 4 dage havde jeg ogsaa faaet nok af de samme ris og boenner hver dag, det kolde vand i hanerne og bruseren og frygten for at blive floejet ned af flagermus og andre monsterstore flyvende biller, naar det blev moerkt. Men det vaerste var nok de belastende myg. Vi var blevet advaret og havde taget vores forholdsregler med myggespray, lange bukser og troejer. Alligevel blev vi begge bidt saadan helt vildt meget. Mikkels ankler ligner stadig jeg ved ikke hvad, men haevelsen er heldigvis faldet nu, og mine bagben ser stadig spedalske ud. Gang paa gang maa vi skaelde hinanden ud for at kloe, ikke mindst fordi det giver ar, men ogsaa fordi det minder den anden om sine myggestik, og saa begynder kloen ogsaa der! Saa det var dejligt at komme tilbage til civilisationen, hvilket blev byen Bonito. Vi tog derhen, eftersom vi havde faaet one free night med i koebet paa et hostel der, da vi koebte turen til Pantanal. Vi kom sent om aftenen og fandt der ud af, at vi kun fik en gratis overnatning, hvis vi var der to naetter. Saa det blev vi noedt til for at faa vores lovede overnatning, foelte os ret snydt lige der, men vi fik heldigvis det bedste ud af det. Var ude og snorkle ned ad en flod som vi foerst padlede op ad og derefter floed hele vejen tilbage og saa paa store fisk og var ved at faa sjove frugter i hovedet, som en abe sad og spiste af oppe i et trae. Mikkel havde aldrig proevet at snorkle foer, han synes heldigvis, det var super fedt. I gaar var saa lidt af en traels dag, eftersom Mikkel havde det skidt, og vi skulle sidde i bus halvdelen af dagen. Destinationen var Foz de Iguaza i Brasilien for derefter at tage direkte til Puerto Iguazu i Argentina. Det kraevede en del busskift, saa da vi ankom til hostellet i dag over middag i Argentina, havde vi naesten vaeret 24 timer undervejs, og specielt jeg var godt overophedet, og min lunte var braendt af, hvilket man bliver oven paa 24 timer paa farten. Mikkel har heldigvis faaet det bedre, og mit humoer steg oven paa en tur i hostellets pool, ahhhhh! Her er varmt her, nok en 30 grader. Her i Puerto Iguazu bliver vi saa 3 naetter, og derefter gaar turen til Buenos Aires, naar vi naturligvis har set vandfaldene fra baade Brasilien- og Argentina-siden.

Obrigado(tak paa brasiliansk)

Inden vi drager afsted paa 4 dages safaritur vil jeg gerne sige tak for alle hilsnerne paa min foedselsdag og for gaven, Mikkel havde med fra hele svigermekanikken, det varmede! See you later aligator :)

To fortabte blegansigter paa tur!

Vis Sofumbus & Miguellan på opdagelse på et større kort

Efter at have valgt det sikre tog frem for en usikker flyafgang fra Aalborg til Koebenhavn onsdag aften og uden nogen problemer paa hverken denne, flyturen til Zürich eller den efterfoelgende til São Paulo var selvsikkerheden efterhaanden ved at vaere sluppet op. Paa trods af at alle offentlige instanser fraraadede at tage almindelig bus fra lufthavnen til metroen, hvortil vi skulle for at finde vores hostel, syntes dette at kunne goeres problemfrit - og det kunne det naturligvis! Men da vi stod paa den ret store metrostation, maa vi have set ret fortabte ud, idet et yngre par straks kom hen for at hjaelpe os og ventede gerne paa, at vi fik koebt billetter. Da vi stod med billetterne i haanden kom endnu et par for at hjaelpe os - og saa var der ingen vej udenom: Vi VAR nogle forvirrede turister! Da vi kom af metroen ved rette station, hvor foerste overnatning var bestilt, kom tillige en mand hen for at hjaelpe - til vores forsvar skal siges, at vejbeskrivelsen var temmelig mangelfuld. Vi fandt vores hostel, og det var ganske udmaerket.

Hjemmefra havde vi naermest kun hoert daarligt om São Paulo, og det hjaelpsomme par ved metroen kunne heller ikke komme paa noget interessant at anbefale os at se. Paa hostelet var der dog masser af forslag, saa vi gik en lang tur for at se det lokale stadion, hvor et fodboldmuseum var at finde. Begejstring hos den ene part af de opdagelsesrejsende! Vi fandt det omsider, og Sofie har faaet maalt sin skudstyrke!! Mikkel ligesaa - men kanonkongen var ved at skyde Sofie og resten af koeen i saenk paa returneringen. En flot udstilling med hyldede klassespillere, men ogsaa imponerende billeder af fodbold i det smaa i flaekker rundt i verden. Saa meget fodbold har Sofie sjaeldent faaet paa én gang og tilmed betalt for det;

Loerdag stod i foedselsdagens tegn. Der var gave og dannebrog paa sengen, og da vi omsider fik pakket vores grej sammen, var vi klar til en tur paa det lokale marked i den forstad, hostelet var. Vi regnede med, der var frugt og groent i lange baner, men der var smykker til foedselaren, lp´er fra rockens guldalder til fine priser til andre og ellers antikviteter - samt friteret broed. Og gerne med ost. Saa tror da pokker, at der er saa mange, der har lige rigeligt til sidebenene, naar alt skal proppes med ost og samtidig svoemme i friture.

Vi havde faaet anbefalet et laekkert spisested, som vi ville gemme appetit til denne eftermiddag inden afrejse mod Campo Grande. To mand til at faa os (samt Sofies rygsaek) sat til bords, hvorefter en overdaadig buffet af laekkert tilbehoer, groentsager paa alverdens anretninger, sushi i lange baner osv. osv stod til raadighed. Herefter blev de mange slags koed serveret direkte ved bordet, og saa kunne man vaelge at sige sim, por favor eller não obrigado - Sofie spurgte oftest, hvad vi fik tilbudt, mens Mikkel straks sagde ja til alt. Da hun fik svaret "kyllingehjerter", havde Mikkel allerede faaet 5... Men de smagte jo bare af kylling. Ellers fik vi sat taenderne i forskellige slags laekkert oksekoed, svinekoed - herunder frisklavede flaeskesvaer! - lammekoed, hajribs og meget mere. Kun én gang hentede vi tilbehoer, og desserten var der ej heller plads til. En fremragende flaske lokal roedvin var en velvalgt ledsager til foedselsdagsmenuen, som skulle goere os udmattede til den kommende 15 timers bustur mod Campo Grande.

I morges ankom vi saa hertil - nogen mere udhvilede end andre - og vi brugte hele formiddagen paa at finde det rette rejseselskab videre til Pantanal, hvor vi de naeste 4 dage enten skal campere eller bo paa lodge, og jeepsafari, ridning, baadture og meget mere er i vente. Der skulle vaere et storslaaet og omfangsrigt dyreliv, men med naturen kan intet garanteres, men mon ikke der bliver rig mulighed for at lufte kameraet :)

Sofie synes, maendene her i byen kigger "skummelt", men opmaerksomheden til hende er der nu overalt. Lange staenger og langt, lyst haar goer de fleste misundelige, hehe. Kvindfolkene er (som haabet) vaeldig nedringede, og selv de lidt meget for buttede har intet problem med at vise, hvad de maaske burde have gemt lidt vaek :) Men frem for alt er der bryster, baller - og deller... Hjaelpsomheden kan vi absolut heller ikke klage over, saa vi har set de bedste sider indtil videre.

Vi faar os nogle massive regnskyl ind imellem, men ellers er der -som man siger- godt lummert!! Solcremen og myggesprayen er i hus, saa vi er beredte paa offroad-dyresafari og trilliarder af myg. Ellers danner vi os tusindvis af indtryk af alle de ting, vi kommer forbi. Alle kontrasterne - rigmandspalaeerne i São Paulo over for "boliger" under broer af paller og papkasser, de store skyskrabere og den massive befolkningstaethed i den 17 mio. store by over for landet, vi koerte igennem hertil, hvor vi saa langt flere koeer end huse, og de meget moerke brasilianere over for gamle, lang- OG roedhaarede maend.

Da vi bestilte morgendagens firedagestur fik vi "gratis" overnatning (dvs. medregnet i prisen) med gratis internet. Det var jo en alle tiders bonus, isaer fordi de to computere ikke engang havde noget styresystem installeret... Derfor sidder vi i rejsebureauets kontor, hvor skidtet hvirker. Vi har det superskoent og naermest alt har hidtil flasket sig.