Vis Sofumbus & Miguellan på opdagelse på et større kort
Men vi kom helskinnede frem! Foerste stop var Cruz del Condor. Et udkigspunkt, hvor man kunne se ud over kloeften, og hvor man kunne spotte den store rovfugl kondoren. Vi ventede lang tid uden der kom nogen forbi, og den kom selvfoelgelig foerst i det oejeblik, vi havde koebt morgenmad. Saa maden blev slugt og hen for at tage billeder med Mikkels store linse alias BAZOOKAEN..
Derefter koerte vi til den lille by Cobanaconda, hvor vi fik frokost og gjorde os klar til at vandre. Turen derhen boed paa mange stop pga. aesler, grise, koer eller faar paa vejen. Vi var en gruppe paa 6 personer, os samt et tysk og et spansk par. Vores guide var en mikro peruvianer kaldet Ángel, han var super fin. Turen startede, og udstyret med vandrestave begyndte vi at gaa ned mod bunden, ca 1100 meter ned. Det tog en 3 timer og gik fint, men selvom det lyder dejligt at gaa nedad, skulle man hele tiden passe paa ikke at glide i grus og loese sten. Sofie havde fint glaede af vandrestavene, som vi havde set masser af folk vandre med i det sydlige Argentina/Chile, men paa trods af, at Sofie flere gange spurgte, om Miguellan ville have dem med, tog han dem, og de var kun til besvaer. De blev spaendt fast vandret bagpaa ved tasken, saa alle blev taesket ned hver gang, han vendte sig rundt.
Naeste morgen skinnede solen og vi skulle videre. Eftersom vi var gaaet tidligt i seng, var Mikkel oppe kl 6, Sofie noed dog sine 11 timers soevn :) Vi kom forbi et lille museum, hvor en lokal kvinde fortalte os om, hvordan man levede/lever i kloeften. Det var rigtig spaendende. Varmen begynde at blive ulidelig, og naeste stop paa turen var helt nede i bunden af kloeften, hvor der var en pool :) Fantastisk. Saa der laa vi og koelede af nogle timer og fik frokost. Heldigvis blev det overskyet kl 15, da vi skulle til at videre. Nu skulle vi opad igen. En 3 timers tur fik vi at vide, kun OP! Det er nok noget af det haardeste, jeg nogensinde har proevet, kan i alt fald ikke huske, hvornaar jeg sidst har prustet og svedt saadan. Mikkel var meget sejere end mig, han har jo loebet maraton, saa for ham var turen naesten som en leg.. Provokerende ;) Men vi kom op paa 2 timer og 25 min, hurtigere end gennemsnittet, saa det var sejt.
Vi tjekkede ind paa et hotel, hvor vi fik vores klamme toej af og tog et tiltraengt bad. Aftensmaden blev indtaget paa en restaurant, hvor der var den soedeste hundehvalp. Oven paa en oel til Mikkel og en lyseroed drink til Sofie, gik vi hjem i seng.
Saa er vi her igen med nyt fra indianerland!
Foerst og fremmest maa ej forglemmes en fantastisk oplevelse i Arequipa: Mikkel havde ladet sit saakaldte skaeg gro, og en halv aftale var, at naar vi naaede Bolivia, skulle det af. Det blev i stedet et sted i Peru... Og nogen havde sat sig for, at han ville til barber, idet det naermest er umuligt at opdrive en slig derhjemme, og vi fandt et herligt sted taet paa hostelet. En aeldre herre med skovsnegl under naesen, et lille snusket lokale med dame- og fodboldplakater - det kunne ikke blive mere rigtigt. Samtidig skulle haaret ogsaa af, saa issen ikke er kridhvid, naar vi kommer hjem. De eneste smaa skoenhedsfejl, der blev, skyldtes, at den gode herre simpelthen var for lav til at naa!
Foerst og fremmest maa ej forglemmes en fantastisk oplevelse i Arequipa: Mikkel havde ladet sit saakaldte skaeg gro, og en halv aftale var, at naar vi naaede Bolivia, skulle det af. Det blev i stedet et sted i Peru... Og nogen havde sat sig for, at han ville til barber, idet det naermest er umuligt at opdrive en slig derhjemme, og vi fandt et herligt sted taet paa hostelet. En aeldre herre med skovsnegl under naesen, et lille snusket lokale med dame- og fodboldplakater - det kunne ikke blive mere rigtigt. Samtidig skulle haaret ogsaa af, saa issen ikke er kridhvid, naar vi kommer hjem. De eneste smaa skoenhedsfejl, der blev, skyldtes, at den gode herre simpelthen var for lav til at naa!
Fra Arequipa tog vi som skrevet afsted paa en 3 dages trekkingtur ned i en kaempe kloeft, en af verdens dybeste.
Vi blev hentet kl 3 om natten i tirsdags og koerte saa afsted. Nederen at skulle op saa tidligt, men vi kunne sove i bussen. Og dog, da vi havde koert i et kvarters tid siger det lige pludselig BANG. Vi koerte ind i laesset paa en lastbil i modgaaende retning, et mega bredt laes uden lys/reflekser. Heldigvis skete der ikke andet end, at der kom en lang skramme i vores minibus, og efter chauffoererne havde diskuteret, hvis fejl det var, koerte vi videre. Sofie havde dog noget svaert ved at slappe af efter oplevelsen, da det viste sig, at vejen forude blev mere og mere kringlet med skarpe sving og stejle skraenter i bulder moerke...
Men vi kom helskinnede frem! Foerste stop var Cruz del Condor. Et udkigspunkt, hvor man kunne se ud over kloeften, og hvor man kunne spotte den store rovfugl kondoren. Vi ventede lang tid uden der kom nogen forbi, og den kom selvfoelgelig foerst i det oejeblik, vi havde koebt morgenmad. Saa maden blev slugt og hen for at tage billeder med Mikkels store linse alias BAZOOKAEN..
Derefter koerte vi til den lille by Cobanaconda, hvor vi fik frokost og gjorde os klar til at vandre. Turen derhen boed paa mange stop pga. aesler, grise, koer eller faar paa vejen. Vi var en gruppe paa 6 personer, os samt et tysk og et spansk par. Vores guide var en mikro peruvianer kaldet Ángel, han var super fin. Turen startede, og udstyret med vandrestave begyndte vi at gaa ned mod bunden, ca 1100 meter ned. Det tog en 3 timer og gik fint, men selvom det lyder dejligt at gaa nedad, skulle man hele tiden passe paa ikke at glide i grus og loese sten. Sofie havde fint glaede af vandrestavene, som vi havde set masser af folk vandre med i det sydlige Argentina/Chile, men paa trods af, at Sofie flere gange spurgte, om Miguellan ville have dem med, tog han dem, og de var kun til besvaer. De blev spaendt fast vandret bagpaa ved tasken, saa alle blev taesket ned hver gang, han vendte sig rundt.
Da vi var kommet ned, skulle vi hen til det sted, hvor vi skulle sove. Man forstaar ikke rigtigt, hvordan der kan findes smaa byer helt dernede med elektricitet, men det goer der. Dog kun beboet af de gamle og boern, for de unge tager andre steder hen for at studere. Vi naaede lige akkurat hen til den familie, vi skulle sove hos, inden det begyndte at styrte ned! Oven paa en lille lur var aftensmaden klar. Gaet engang, forretten var SUPPE! (Sofie er megatraet af suppe) Hovedretten var en kartoffeltingest med ris til og avokado - de har de bedste avokadoer dernede i kloeften - og selvfoelgelig cocate til dessert. Efter maden var der ikke saa meget andet at lave end at gaa i seng.
Naeste morgen skinnede solen og vi skulle videre. Eftersom vi var gaaet tidligt i seng, var Mikkel oppe kl 6, Sofie noed dog sine 11 timers soevn :) Vi kom forbi et lille museum, hvor en lokal kvinde fortalte os om, hvordan man levede/lever i kloeften. Det var rigtig spaendende. Varmen begynde at blive ulidelig, og naeste stop paa turen var helt nede i bunden af kloeften, hvor der var en pool :) Fantastisk. Saa der laa vi og koelede af nogle timer og fik frokost. Heldigvis blev det overskyet kl 15, da vi skulle til at videre. Nu skulle vi opad igen. En 3 timers tur fik vi at vide, kun OP! Det er nok noget af det haardeste, jeg nogensinde har proevet, kan i alt fald ikke huske, hvornaar jeg sidst har prustet og svedt saadan. Mikkel var meget sejere end mig, han har jo loebet maraton, saa for ham var turen naesten som en leg.. Provokerende ;) Men vi kom op paa 2 timer og 25 min, hurtigere end gennemsnittet, saa det var sejt.
Vi tjekkede ind paa et hotel, hvor vi fik vores klamme toej af og tog et tiltraengt bad. Aftensmaden blev indtaget paa en restaurant, hvor der var den soedeste hundehvalp. Oven paa en oel til Mikkel og en lyseroed drink til Sofie, gik vi hjem i seng.
Sidste dag skulle vi kun gaa hen til et udkigspunkt, og saa var det slut med at gaa mere, dejligt. Vi koerte forbi nogle varme kilder, hvor vi badede en times tid, og derefter var der en kaempe og superlaekker buffet, inden en lang koeretur tilbage til Arequipa ventede. Vi naaede lige at hente vores store tasker paa hostelet, inden vi skulle ud paa busstationen og tage en natbus videre til Cusco, hvor vi er nu. Dagen i dag staar paa toejvask og internetcafe, hvad vi ellers skal lave her ved vi ikke helt endnu. Resultatet er bl.a. en masse billeder, og de foerste albums er klar til jer:
Chile (fra Sofies kamera)
Salar de Uyuni, Bolivia (fra Mikkels kamera - de foerste har I set, men der er tilfoejet en hel del fra selve saltoerkenen)
Salar de Uyuni, Bolivia (fra Sofies kamera)
Blandet fra Bolivia
Lago Titicaca, Peru
Cañon del Colca, Peru
God fornoejelse :)
Chile (fra Sofies kamera)
Salar de Uyuni, Bolivia (fra Mikkels kamera - de foerste har I set, men der er tilfoejet en hel del fra selve saltoerkenen)
Salar de Uyuni, Bolivia (fra Sofies kamera)
Blandet fra Bolivia
Lago Titicaca, Peru
Cañon del Colca, Peru
God fornoejelse :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar