Luffegaes

Vis Sofumbus & Miguellan på opdagelse på et større kort

Saa har vi forladt storbyens hede og er draget videre sydpaa, hvor temperaturen er lidt mere beregnet til vore britiskinspirerede pigmenter! Vores sidste dag i Buenos Aires boed paa et lettere propagandistisk Evita-museum. Filmene, der blev vist, ledte tankerne hen paa Leni Riefenstahls ditto under det tredje rige. Spaendende - men det viste ikke objektivt den delte mening, som herskede om hende. Efter om formiddagen at have besoegt hundredevis af boder paa kvarterets marked, moedtes vi med min veninde Linda og hendes kaereste selv samme sted - vi boede pudsigt nok faa hundrede meter fra hinanden i en by med 13 mio. indbyggere.

Turen sydpaa gik mod Puerto Madryn, hvorfra vi skulle paa ture ud til forskellige dyrekolonier. Da vi koerte ind i byen, lignede det en grim havneby - et indtryk som senere skulle goeres til skamme. En paen og ren by med en lang og flot sandstrand taet paa vores hostel. Sofie havde glaedet sig uhyre meget til dette sted, eftersom vi skulle se luffegaes (i disse anglicismetider kaldes de ogsaa pingviner). Vi havde fire dage i byen, hvoraf vi kom den foerste og tog videre den sidste. Vi koebte to heldagsture til hhv. Peninsula Valdes og Punta Tombo. Foerste dag fik vi inspiceret byen og stranden, hvor en fugl , som de fleste troede, var en pingvin, men som vist naermere er en alk af en slags, havde forvildet sig hen til stor begejstring hos baade os og de mange boern, der jagtede den stakkels fugl. Sofie saa senere en stor fugl flyve henover os og fik lidt for hurtigt udbrudt, at det var en pingvin, selv om vi kort forinden var blevet enige om, at pingviner ikke kan flyve :)

Halvoeen Peninsula Valdes boed foerst paa baadtur, hvor vi kom taet paa soeloever, som solede sig paa klipperne. De kommer op med tidevandet og hopper selv i eller venter paa, det bliver flod. Derefter snorklede vi fra baaden - jeg har faaet smag for at se mig selv i vaaddragt - og denne gang var det ikke fisk, men fossiler, vi saa. Vandet var isnende koldt, saa Sofie noed det ikke saa meget som sidst. Rundturens naeste attraktion var saeler - efter sigende elefantsaeler, men vi kunne ikke se den grimme, kendetegnende snude, som giver dem navnet - men saeler var det! Til gengaeld var naeste stop paa rundturen et intet mindre end fantastisk syn. Pingvinerne! Vi havde begge forventet at se dem fra nogen afstand, men de soede, smaa vraltende krae stod under en halv meter fra os. Det var svaert ikke at tage en million billeder og vi forelskede os i hver eneste af dem! Og det var foerst dagen efter, vi rigtigt skulle se pingviner... Sidste sted skulle vi baade se saeler og soeloever, og der var et hav af dem - dejligt at se, at soeloevehannerne med de flotte manker (heraf vel navnet) boltrer sig i haremmer af hunner.

I torsdags var Punta Tombo destinationen. Efter endnu et morgenmaaltid med frisklavet, ristet og usandsynligt toert broed var vi halv otte klar til afgang. Op mod en million magellanpingviner holder til i denne koloni, og naermest fra vi steg ud af bussen og til vi var helt ude ved vandet - en gaatur paa en time, naar man tager billeder af over hver anden luffegaas! - saa vi dem paa helt naert hold. De krydsede stierne, og vi var noeje blevet instrueret i, at man der altid og uden undtagelse har vigepligt for pingvinerne. Paa en smal sti havde en valgt at ligge stille foran Sofie, og da hun forsoegte at liste sig bagom den, sked den i hendes retning! Og naar ikke engang dette kan goere dem mindre kaere, saa er der nok intet, der kan! Efter en fortryllende tid i selskab med de fornoejelige fugle, gik turen videre mod Rawson - en af flere walisiske kolonibyer - hvor vi var paa baadtur for at se delfiner. Allerede inde i havnen laa der soeloever og solbadede - paa trods af havvinden var der 33-35 grader! Sofie spottede hurtigt et par soeloever ude i vandet, og inden laenge var der smaa, flotte commersondelfiner, som sprang omkring baaden. Helt overdaadigt blev det, da fire naesten synkront sprang op taet paa os. Alle pengene vaerd! Paa turen hjemad var vi forbi Gaiman, en walisisk koloniby kendt for te osv. Pengene bruges paa oplevelser, og saa sparer vi paa maaltiderne ved at lave madpakker og aftensmad selv, naar hostelkoekkenerne tillader det. Derfor noejedes vi med 2 x over 300 g. okseboeffer fra slagteren til 14 kr. i alt - NAM NAM!

I gaar havde vi hele dagen til hygge inden bustur videre mod Rio Gallegos, hvor vi bare skal videre mod verdens ende, kontinentets sydligste by, Ushuaia. Vi ville paa stranden, da temperaturen om formiddagen var fin, men blaesten tog til og vi maatte ligesom alle andre opgive. Vi tog paa café, hvor vi spillede 500. Da vi ikke kunne faa os til at tilbringe mere tid her, fortsatte vi mod en mindre grillbar i jagten paa superpanchos, som ligner hotdogs - her fandt vi dem i specialudgave, og det var et hit. Ligeledes spillede vi her, og det skal da naevnes, at jeg vendte en Sofie-foering paa 495 mod 10 i 500 til en sejr. Det lever jeg hoejt paa! Vi kom rettidigt med bussen - og hvilken bustur! Den kaere steward, som vartede os op og i oevrigt lignede Mr. Bean, vaskede gulv konstant. 30 gange paa hele turen er underdrevet! Mens vi koerte sydpaa igennem steppelandskaberne saa vi lamaer i hundredevis og i morges var det fuldendt, da vi saa flamingoer ved en soe! Intet mindre end fantastisk! Maden var ganske fin, selv om morgenmaden var lidt ukomplet med kun en kop te/kaffe og en kiks. Aftensmaden var derimod suppleret med et lille bibelvers, saa der manglede absolut intet! Stewarden vaekkede de endnu sovende med hans egen version af Krammerock-cd´en med kaerlighedshits spillet lidt for hoejt hele morgenen.

Nu er vi ankommet til Rio Gallegos, hvor vi egentligt blot er, fordi bussen videre foerst koerer i morgen tidlig. Vi fandt hurtigt et fint hostel og har koebt ind til aftensmad - slagteren fandt i dag to boeffer paa i alt 780 g., og en flaske vin skal de skylles ned med.