Verdens ende!

Vis Sofumbus & Miguellan på opdagelse på et større kort

Da aftensolen ramte de snebeklaedte bjergtinder spejlende sig i dalens flod, var det pludselig den noget besvaerlige bustur paa vej til verdens sydligst beliggende by, Ushuaia, vaerd! Evindelige koeer ved paskontrollerne - vi skulle igennem Chile for at komme hertil, og man skal baade have stempel for at komme ud af det ene land og ind i det naeste - hver gang, saa derfor 4 stempler i passet - forsinkede os 3 timer. Paa vejen krydsede vi Magellanstraedet paa en faerge, og herfra saa vi igen delfiner. De golde steppelandskaber med de graessende kvaeg og faar paa de endeloese marker, hvor vi stadig saa flamingoer i ny og nae og stadig endnu flere lamaer, blev undervejs erstattet af flere og flere bjerge. Da vi naermede os midnat, ankom vi ret udmattede, eftersom vi kun havde faaet en beskeden frokost i bussen suppleret af nogle ostepops-lignende chips, som dog var graesgroenne og skulle vaere med aeblesmag, hvilket ikke var til at vide, hvis ikke det stod der. De smagte ikke af noget som helst, men var til gengaeld fyldt med sukker!

Vores hostel var let at finde, og her er super - morgenmaden bestaar af mere end 2 smaa, toerre og soede croissanter, den er ligefrem ret god. Byen er beliggende helt ned til vandet og stejlt opad en klippeskraent, saa udsigten er formidabel - fra vaerelset og ligeledes stuen ovenpaa er der direkte udsigt over vandet og bjergene. Intet mindre end smukt! Vi har brugt dagen paa at planlaegge de naeste dage her i byen samt vores efterfoelgende faerd - vi skal nu for alvor tage vores vandreudstyr i brug, og Sofie isaer poenser paa at komme ud at ride igen. Det ender det sikkert med. Ellers har vi enorme gletsjere og muligvis flerdages-hiking i vente. Jeg glaeder mig sindssygt meget!