Vis Sofumbus & Miguellan på opdagelse på et større kort
Saa er det tid til sidste korte opdatering, inden vi paa torsdag ved 22-tiden rammer Koebenhavns Lufthavn. Der skal ogsaa vaere noget at berette, naar vi kommer hjem, saa det er lige saa meget for at faa kortet og ruten fuldendt.
I Cusco fik jeg min helkropsmassage, alt imens Sofie fik pedicure og manicure. Til slut blev hun overtalt til at faa lavet et mindre indgreb i haarpragten, som hun senere fortroed... Busturen til Lima gik fint, om end turen var noget lang, fordi vi pga. vejret var noedt til at koere via Arequipa, beliggende sydpaa og hvorfra vi lige kom. Havde vi vidst det, havde vi naturligvis taget byerne i omvendt raekkefoelge...
I Lima fik vi bekraeftet, at priserne paa samme vare var dobbelt i forhold til Bolivia. Vi noed nogle dage i byen som mod vor forventning var temmelig meget anderledes end La Paz. Vejrt var fantastisk og opfordrede kun til at dase og smide klunset! Vi boede i Miraflores-kvarteret taet paa stranden, som vi ogsaa frekventerede. Det var dog en stenstrand, som man laa overraskende godt paa, men badeoplevelsen var tvivlsom. De gigantiske boelger, som vi aldrig foer har set magen til, rev stenene med sig i hoej fart over ens foedder - og det gjorde nas!!
Inde i gaagaden havde vi set et mobilselskab reklamere med billet til Guns N'Roses-koncert, hvis man koebte en given telefon. Jeg blev nysgerrig, for der var ingen dato paa, og hjemme paa hostelet undersoegte jeg det ivrigt, og skaebnen ville, at det var samme aften. Vi fik skaffet billetter, og kun de ikke helt billige var tilbage, men en urokkelig beslutning var taget i mit hoved, og vi fik en super koncert paa Perus nationalstadion. Vi var dog ved at tro, det gik i vasken, da vores taxa ikke kom. Vi fik en anden, og receptionisten aftalte prisen, som var ok. Det vildeste trafikkaos nogensinde set moedte os tidligt paa ruten. En tur, som skulle vare 20 minutter, tog 1 time og 10! Taxachauffoeren skrev en regning - men prisen ikke i soles - i US$! Vi havde ikke flere penge med end hoejst noedvendigt, saa det var noget lort. Misforstaaelse med receptionisten eller? Han fik 3-4 gange den pris, vi havde regnet med, og hans visitkort naar vi engang skulle hjem pissede jeg i arrigskab bogstaveligt talt paa, mens Sofie forsoegte at finde penge. Koncerten var programsat til kl. 21, vi var ude ved stadion kvart over, og ca. en time efter var vi inde! KAOS! Kun opvarmningen var i gang, og foerst kl. 00.33 gik GNŔ paa og spillede i 2,5 timer. Klasse!
Fra Lima floej vi via Panama City til Rio de Janeiro, hvor vi skulle slappe af og besoege Ilha Grande med samme formaal. Dagene i Rio blev brugt paa besoeg paa strandene Ipanema og Copacabana, hvor foerstnaevnte klart faldt bedst i vores smag. Sofie fik koebt ny bikini, sharong, solbriller, saa det var der ogsaa tid til. Jeg fik lov at lokke hende med til fodboldkamp paa et af verdens stoerste stadions, Maracana med plads til 120.000 tilskuere. Vi sparede penge ved at tage derud paa egen haand og saa lokalopgoeret Vasco da Gama - Fluminense. Man ved aldrig med fodboldfans, saa vi holdt os lidt paa afstand fra de inkarnerede fans i Vasco-kurven, men i anden halvleg var vi en del af sambastemningen, saa selv Sofie spontant jublede ved 3-0-scoringen! Paa stranden oplevede vi en fyr, der "solgte toerklaeder", men havde kun 2 - det ene magen til Sofies - det viste sig, at det var daekke for hans hashhandel: Very good stuff! Vi besoegte ogsaa en af Rios favelaer, hvor de fattigste bor under ret kummerlige forhold, men alligevel mere organiseret end vi havde troet. Den var beliggende op ad en bjergside, saa vi skulle det sidste stykke op, hvor turen startede, med en lokal taxa: Bag paa motorcykel - Sofie troede hun skulle doe!
Vi valgte at tage 3 overnatninger paa Ilha Grande, hvor vi rigtigt skulle slappe af. Det blev til en enkelt dag paa stranden Mendes Lopes, hvor boelgerne var gode og sandstranden fin. Paa gaaturen fra baaden til stranden saa vi en soed, lille abe. Solen var desvaerre ikke saa ofte fremme, der var ret overskyet, og vi fik endog ret kraftige byger, inden vi sidst paa eftermiddagen tog baaden hjem til byen, hvori vi boede. Her fandt vi en koedrestaurant med buffet og forskellige slags koed serveret ved bordet, og nogen fik vist mere, end hvad godt var! Dagen efter tog vi paa baadtur til en lagune, hvor vi skulle snorkle. Masser af farverige fisk og koraller. Vi holdt ind til frokost, hvor der langtfra var billigt. En portion fritter, som derhjemme max vil vaere mellem, kostede over en halvtredser, og mens regnen stod ned i staenger udenfor, delte vi en saadan portion. AAGERPRIS! Regnen vedblev i stride stroemme, saa da vi kom hjem stod vores hostel under vand. Efter forgaeves at have forsoegt at holde vandet ude, fik vi dobbeltvaerelse i overetagen, og hostelmutter kokkererede til os alle, fordi ingen kunne komme nogensteder efter mad - fantastisk service!
Vejret har ikke vaeret bedre i dag, hvor vi tog til Angra dos Reis, hvorfra bussen til Sao Paulo koerte. Det passede lige med, at vi kunne naa bussen, hvis vi tog en taxa, som vi ville dele med 2 danske fyre. Men ingen taxa i sigte i hele byen - modsat da vi kom dertil nogle dage i forvejen, hvor de var i hobetal - typisk! Vi maatte gaa, og de 2 andre naaede at komme med paa de sidste mandater, for chauffoeren gjorde tegn til, at alt var optaget - typisk! 3 timers ventetid i en ligegyldig by, og vi gik derfor glip af muligheden for at hygge os paa samme restaurant, som vi var paa paa Sofies foedselsdag i Sao Paulo, som vi ville have forkaelet os med. Busturen foeltes lang, og 22.45 var vi fremme og skulle med metroen. Nu har vi i morgen formiddag til at pakke tasken ordentlig og faa styr paa det hele, inden vi skal mod lufthavnen og hjead. En maerkelig og vemodig foelelse, men vi glaeder os samtidig meget til at se jer alle igen. Vi lander som sagt i Kastrup torsdag 21.55 - vi ses i DK!
I Cusco fik jeg min helkropsmassage, alt imens Sofie fik pedicure og manicure. Til slut blev hun overtalt til at faa lavet et mindre indgreb i haarpragten, som hun senere fortroed... Busturen til Lima gik fint, om end turen var noget lang, fordi vi pga. vejret var noedt til at koere via Arequipa, beliggende sydpaa og hvorfra vi lige kom. Havde vi vidst det, havde vi naturligvis taget byerne i omvendt raekkefoelge...
I Lima fik vi bekraeftet, at priserne paa samme vare var dobbelt i forhold til Bolivia. Vi noed nogle dage i byen som mod vor forventning var temmelig meget anderledes end La Paz. Vejrt var fantastisk og opfordrede kun til at dase og smide klunset! Vi boede i Miraflores-kvarteret taet paa stranden, som vi ogsaa frekventerede. Det var dog en stenstrand, som man laa overraskende godt paa, men badeoplevelsen var tvivlsom. De gigantiske boelger, som vi aldrig foer har set magen til, rev stenene med sig i hoej fart over ens foedder - og det gjorde nas!!
Inde i gaagaden havde vi set et mobilselskab reklamere med billet til Guns N'Roses-koncert, hvis man koebte en given telefon. Jeg blev nysgerrig, for der var ingen dato paa, og hjemme paa hostelet undersoegte jeg det ivrigt, og skaebnen ville, at det var samme aften. Vi fik skaffet billetter, og kun de ikke helt billige var tilbage, men en urokkelig beslutning var taget i mit hoved, og vi fik en super koncert paa Perus nationalstadion. Vi var dog ved at tro, det gik i vasken, da vores taxa ikke kom. Vi fik en anden, og receptionisten aftalte prisen, som var ok. Det vildeste trafikkaos nogensinde set moedte os tidligt paa ruten. En tur, som skulle vare 20 minutter, tog 1 time og 10! Taxachauffoeren skrev en regning - men prisen ikke i soles - i US$! Vi havde ikke flere penge med end hoejst noedvendigt, saa det var noget lort. Misforstaaelse med receptionisten eller? Han fik 3-4 gange den pris, vi havde regnet med, og hans visitkort naar vi engang skulle hjem pissede jeg i arrigskab bogstaveligt talt paa, mens Sofie forsoegte at finde penge. Koncerten var programsat til kl. 21, vi var ude ved stadion kvart over, og ca. en time efter var vi inde! KAOS! Kun opvarmningen var i gang, og foerst kl. 00.33 gik GNŔ paa og spillede i 2,5 timer. Klasse!
Fra Lima floej vi via Panama City til Rio de Janeiro, hvor vi skulle slappe af og besoege Ilha Grande med samme formaal. Dagene i Rio blev brugt paa besoeg paa strandene Ipanema og Copacabana, hvor foerstnaevnte klart faldt bedst i vores smag. Sofie fik koebt ny bikini, sharong, solbriller, saa det var der ogsaa tid til. Jeg fik lov at lokke hende med til fodboldkamp paa et af verdens stoerste stadions, Maracana med plads til 120.000 tilskuere. Vi sparede penge ved at tage derud paa egen haand og saa lokalopgoeret Vasco da Gama - Fluminense. Man ved aldrig med fodboldfans, saa vi holdt os lidt paa afstand fra de inkarnerede fans i Vasco-kurven, men i anden halvleg var vi en del af sambastemningen, saa selv Sofie spontant jublede ved 3-0-scoringen! Paa stranden oplevede vi en fyr, der "solgte toerklaeder", men havde kun 2 - det ene magen til Sofies - det viste sig, at det var daekke for hans hashhandel: Very good stuff! Vi besoegte ogsaa en af Rios favelaer, hvor de fattigste bor under ret kummerlige forhold, men alligevel mere organiseret end vi havde troet. Den var beliggende op ad en bjergside, saa vi skulle det sidste stykke op, hvor turen startede, med en lokal taxa: Bag paa motorcykel - Sofie troede hun skulle doe!
Vi valgte at tage 3 overnatninger paa Ilha Grande, hvor vi rigtigt skulle slappe af. Det blev til en enkelt dag paa stranden Mendes Lopes, hvor boelgerne var gode og sandstranden fin. Paa gaaturen fra baaden til stranden saa vi en soed, lille abe. Solen var desvaerre ikke saa ofte fremme, der var ret overskyet, og vi fik endog ret kraftige byger, inden vi sidst paa eftermiddagen tog baaden hjem til byen, hvori vi boede. Her fandt vi en koedrestaurant med buffet og forskellige slags koed serveret ved bordet, og nogen fik vist mere, end hvad godt var! Dagen efter tog vi paa baadtur til en lagune, hvor vi skulle snorkle. Masser af farverige fisk og koraller. Vi holdt ind til frokost, hvor der langtfra var billigt. En portion fritter, som derhjemme max vil vaere mellem, kostede over en halvtredser, og mens regnen stod ned i staenger udenfor, delte vi en saadan portion. AAGERPRIS! Regnen vedblev i stride stroemme, saa da vi kom hjem stod vores hostel under vand. Efter forgaeves at have forsoegt at holde vandet ude, fik vi dobbeltvaerelse i overetagen, og hostelmutter kokkererede til os alle, fordi ingen kunne komme nogensteder efter mad - fantastisk service!
Vejret har ikke vaeret bedre i dag, hvor vi tog til Angra dos Reis, hvorfra bussen til Sao Paulo koerte. Det passede lige med, at vi kunne naa bussen, hvis vi tog en taxa, som vi ville dele med 2 danske fyre. Men ingen taxa i sigte i hele byen - modsat da vi kom dertil nogle dage i forvejen, hvor de var i hobetal - typisk! Vi maatte gaa, og de 2 andre naaede at komme med paa de sidste mandater, for chauffoeren gjorde tegn til, at alt var optaget - typisk! 3 timers ventetid i en ligegyldig by, og vi gik derfor glip af muligheden for at hygge os paa samme restaurant, som vi var paa paa Sofies foedselsdag i Sao Paulo, som vi ville have forkaelet os med. Busturen foeltes lang, og 22.45 var vi fremme og skulle med metroen. Nu har vi i morgen formiddag til at pakke tasken ordentlig og faa styr paa det hele, inden vi skal mod lufthavnen og hjead. En maerkelig og vemodig foelelse, men vi glaeder os samtidig meget til at se jer alle igen. Vi lander som sagt i Kastrup torsdag 21.55 - vi ses i DK!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar