Vis Sofumbus & Miguellan på opdagelse på et større kort
Oven paa 3 ugers stilstand paa bloggen er det vist tid til at komme i gang igen! Vi har haft saa travlt og vaeret uden for internettets raekkevidde noget tid. Saa til alle jer der har vaeret inde og kigge forgaeves skal I nu faa at vide hvad vi har lavet siden sidst. Haaber du sidder godt til rette for det bliver en ordentlig mundfuld :)
Vi var i Ushuaia paa Argentinas sydspids i 5 dage. Der tog vi det stille og roligt og ladede lidt op paa et hostel som foeltes som et hotel med gulvvarme og massevis af varmt vand i badet. Selve byen er hyggelig, men meget turistet. Det vrimlede med souvenirshops, hvor naermest alt var med pingviner paa. En dag var vi ude at se et gammelt faengsel, som nu er blevet lavet om til et museum. I gamle dage var det det eneste, der laa dernede, og fangerne blev sendt derned i det kolde syd uden mulighed for at flygte. Museet var bygget op, saa der var ting at se i alle cellerne, og Mikkel skulle selvfoelgelig ind og se i ALLE cellerne, imens gik Sofie og froes i tynde gamacher, da vores toej var afleveret ved vaskedamen. En anden dag var vi i nationalparken Tierra del Fuego hvor vi gik en hel dag og saa paa smukt landskab med bjerge, skove og soeer. Vi kom ogsaa forbi en baeverdaemning, men selvom vi kaldte paa baeverne, var de ikke at se. Vejret dernede var ok mens vi var der, men det var koldt, en 5-10 grader, og det blaeste meget. Vi var ogsa oppe at se en gletsjer, som saa var daekket til af sne, saa vi kunne faktisk ikke se den. Men vi fik besteget et mindre, men stejlt bjerg. Det var haardt, men sejt da vi kom derop. I bakspejlet var den gaatur ingenting i forhold til, hvad vi ellers er kommet ud for de seneste uger. Allerede der kom der et moenster frem, som vi har oplevet flere gange siden - dette vil jeg vaelge at kalde "naar det gaar op ad bakke, synes Sofie, det er haardt. Og hun er ovenikoebet sulten, fryser, og skoene gnaver. Imens er Mikkel totalt overskudsmenneske og siger altid med et smil paa laeben, at vi naesten er der"-moensteret.
Fra Ushuaia tog vi videre til Calafate. Vi tog bussen kl 5 om morgenen og var i Calafate kl 1 om natten. Men denne gang gik det bedre med at komme over de to graenseovergange, end det havde gjort paa vejen ned til Ushuaia. Igen saa vi delfiner paa Magellanstraedet, og denne gang mange af slagsen. I Calafate skulle vi ud at se en kaempe gletsjer kaldet Perito Moreno. Det er en kaempe form for isblok som dannes mellem bjergene. Der gik lang tid, foer vi fattede, hvordan det helt fungerer, og jeg kan stadig ikke helt klart forklare det, saa I forstaar det, men I kan se billederne og nyde dem, for flot er det i alt fald - og stort. Selve gletsjeren er paa stoerrelse med Buenos Aires. Det var ogsaa i Calafate, at vi paa en graa og trist regnvejrsdag lyste op, da vi fandt en soe med flamingoer. Saa der fik vi endelig mulighed for at fotografere paa anden maade end gennem et busvindue. Men det var lettere sagt end gjort. Det tog os 4 gaature til flamingosoeen for at faa et ordentligt billede! Grunden: hunde! Hundene synes aabenbart, at det er super sjovt at jagte flamingoer laengere og laengere ud i soen. Selvom det var traels, var det ret saa morsomt at se fugleglade Mikkel staa med sit kaempe kamera og blive overfuset af en dum hund. Dette skete et par gange, andre gange var de bare for langt vaek fra starten, og selvom Mikkel tog skoene af og gik ud i den kolde soe, kom der ikke noget godt billede i hus. Men det lykkedes dog til sidst. Apropos hunde: Hernede vrimler det med hunde, herreloese hunde hvoraf stoerstedelen er super dejlige og i god stand, selvom de lever paa gaden. Det er svaert at sidde og nyde sin madpakke med et par store tiggende hundeoejne foran sig. Tit foelger de en et stykke vej, og man faar en ny ven. Andre hunde er kuk kuk i laaget, vi har set flere der leger med bilerne ved at loebe op paa siden af bilen og ind foran, mens den koerer selvfoelgelig. Saa ikke noget at sige til at mange af dem halter. Mange hostels har ogsaa en hund, det er ret hyggeligt.
Efter et par dage i Calafate tog vi en 4 timers bustur til El Chaltén hvor vi var 3 naetter. Det er en by lavet for saadan nogle som os: backpackere og turister. Den ligger inde i en nationalpark og fra byen er der massevis af vandreruter, baade for dem der vil bestige bjerge og for dem som os som bare vil ud og vandre en endagstur i hoejderne. Vi var ret uheldige med vejret alle 3 dage, hvilket er aergeligt, naar man ved, at lige bag alle de skyer er der smukke bjergformationer, men vi var da ude at gaa alle dage alligevel. Vi endte med at have gaaet 40 km de tre dage, den sidste dag en rute paa 22 km. Der var vi godt nok traette, da vi kom hjem og gik direkte paa vaffelbar og spiste spinatsuppe og fik vaffel til dessert. Saa der fik vi for alvor proevet vores vandregear af og erfarede at goretex bare er super :) Vi saa ingen spaendende dyr selvom der baade lever huemuler (daadyr-lignende og meget truet) og pumaer. Vi boede paa et hostel med et faellesrum, der var overfyldt med hippier, folk der spiste pasta til morgenmad og konstant manglende toiletpapir og saebe (men det er naesten ikke noget at fremhaeve, for det er vi saa vant til). Det overfyldte faellesrum var lidt traels, da det specielt en af dagene var indevejr det meste af dagen, og vi var tvunget til at ligge i koejen da vi ikke rigtig kunne vaere andre steder. Men det var egentligt ogsaa bare en god undskyldning for at gaa tilbage i seng efter morgenmaden og sove til kl 13 :)
Efter El Chaltén tog vi tilbage til Calafate og blev en nat for at tage videre til Puerto Natales i Chile naeste morgen. Inden vi tog til El Chaltén, havde vi regnet ud, hvor mange penge, vi skulle bruge der samt den sidste dag tilbage i Calafate, for der var ingen haevemuligheder overhovedet i El Chaltén. Den sidste aften i Calafate havde vi rigeligt med penge i overskud, og vi besluttede at faa vekslet i byen til chilenske pesos, saa vi havde kontanter, naar vi naaede frem. Der blev handlet lidt forinden, og til sidst havde vi brugt faktisk hver en peso - perfekt! Indtil det gik op for Sofie, at vi ikke havde betalt den sidste hostelovernatning og nu ikke ejede argentinsk valuta overhovedet! Efter vi paa skift havde knaldet hovedet ind i vaeggen af bare aergrelse, fik vi en ok aftale i stand med hostelet, og vi betalte i chilenske i stedet - billigere end endnu et gebyr for at haeve.
Saa var det slut med Argentina for denne gang oven paa ca. en maaned der. I Puerto Natales blev vi 3 naetter. Der ligger en kendt nationalpark kaldet Torres del Paine, som vi var oppe at se to dage. Den foerste dag tog vi med turistbus paa tur ud til parken, hvor man blev koert rundt til flere udsigstssteder. Det var en ret tam tur, og vi foelte os som krydstogtsturister, naar vi gang paa gang skulle staa af bussen og tage billeder. Men flot var det da. Vi saa en kaempe hule paa vejen derud, hvor der engang har boet en milodon, en kaempe bjoern. Ellers saa vi en masse lamaer samt flotte landskaber i parken. Det der underholdt os mest den dag var dog hr og fru kamera. Et aegtepar omkring de tres, som tog billeder af ALT! De sad forrest i bussen og havde begge to et kamera og et videokamera. Og fra bussen blev der knipset loes, flere gange laenede den ene sig ind foran den anden, da de begge var ivrige efter billeder, og naar der skulle filmes med kamera, kom et halvt busgardin med. Det sjoveste var saa, naar vi skulle ud af bussen og tage billeder, saa skulle de posere helt vildt! Og paa vej ud af bussen skulle manden selvfoelgelig loebe foerst ud, saa han var klar til at filme fruen, naar hun kom ud af bussen. Naar de saa kom ud, gik de i gang med at posere - foerst den ene, saa den anden, saa sammen, saa konen med mandens hat paa... Simpelthen for galt! Vi blev hurtigt enige om, at hvis enten Mikkel eller jeg var saa ivrige med kameraet, ville den anden vaere saa pinlig beroert, at han/hun maatte tage hjem til DK. Dagen efter tog vi saa ud til parken igen og denne gang gik vi en vandrerute og foelte os lidt sejere. Det tog 8 timer i alt at komme ud og hjem til et udkigspunkt. Vejen derud kan beskrives saaledes: 1 time opad, 2 timer op og nedad og til sidst 1 time STEJLT opad. Det var haardt, og vi oplevede Sofie og Mikkel op af bakke-moensteret igen, men da vi kom op paa udkigspunktet var det det hele vaerd. Vi stod taet paa de tre klippetaarne, som parken er kendt for, himlen var naesten helt blaa og solen skinnede.
Fra Puerto Natales tog vi saa paa en 4 dages sejltur. Vi boardede om aftenen og naeste morgen kl 6 sejlede vi. Vi havde koebt en plads i en 12 personers kabine, men var saa heldige at en soed medarbejder opgraderede os til en 4 personers kahyt uden det kostede ekstra, men vi maatte ikke sige det til nogen. Saa vi endte med at bo i en fin kahyt beregnet til 4, men der var kun en ud over os, og han havde betalt 220 US$ mere, end vi hver isaer havde. Vi noed en laeselampe (saadan nogen har vi kun haft et enkelt sted, vi har boet) og det bedste af det hele: frottéhaandklaeder! Det er bare himlen oven paa 1,5 maaneds mikrofiberhaandklaede... Paa baaden slappede vi af, laeste, spillede en masse spil og noed udsigten. Undervejs var der nogle foredrag, og der blev vist film. Maden var fin, specielt morgenbuffeten blev nydt. Den dag vi ramte Stillehavet, fik jeg taget et par soesygepiller, blev ikke soesyg med derimod helt kulleret i hovedet og matte blive lagt i seng kl 21.30 vroevlende og med foelelsen af at have drukket 5 flasker roedvin selv. De maa komme noget med staerkt i pillerne herovre. Sidste aften var der bingo og fest paa baaden. Selvom vi gerne ville have vundet en fleece i str, XXXL med skibets logo paa, var vi dog glade for ikke at faa bingo da hver gang man fik bingo eller bare sagde "bingo" skulle komme op og danse. Og vi var altsaa 180 passagerer. Til festen fik jeg endelig Mikkel med op og danse til latinorytmer, men dette foerst da hans taender var blevet lilla af for meget vin.
Vi ankom til Puerto Montt om morgenen, hvor vi skulle vente nogle timer, inden vores bus gik videre til Pucón. Der fik vi lidt af et kulturchock oven paa besoeg i byer, der var meget turistede og oven paa 5 dage paa en baad ogsaa med overtal af hvide turister, kom vi ud i en rigtig chilensk havneby. Frokosten, som vi ikke kunne blive enige om skulle staa paa en billig completo (hotdog med tomat, guacamole, staerk sovs, kethup og mayo) paa et lokalt sted med fedtet ternet dug og afblegede menukort eller cafémad - gaet selv hvem, der ville hvad :o) Jeg fik lov at faa min clubsandwich med fritter mod at vi skulle have hotdogs til aften. Frokosten gik dog lidt i vasken, da Mikkel fik haeldt en hel boette sukker ud over sin mad, idet hvad han troede var en peberboesse var en sukkerskaal med loestsiddende laag!
Vi ankom til Pucón efter en bustur paa 5 timer, hvor vi havde vaeret heldige at faa to af de sidste tre pladser samme dag. Dette var dog pladserne lige op til lokummet... Behoever jeg sige andet end, at det var en knap saa dejlig tur? I Pucón, som er en lille by, der ligger for foden af en vulkan, var vi to dage. Foerste dag fik vi ordnet en del praktisk og noed, at vi igen var kommet op til sol og sommer. Samme aften var vi ude at bade i varme kilder. I starten var det super laekkert, men til sidst blev det simpelthen for varmt. Vi kom foerst sent hjem og i seng kl 1, og naeste morgen skulle vi op kl 5.30 for at goere noget, Mikkel havde glaedet sig til: bestige vulkanen! Udstyret med skitoej, sneoekse, store sko, hjelm og solbriller koerte vi foerst en 1500 m opad vulkanen og blev saa sat af ved en lift, som man selv kunne vaelge, om man ville tage op eller gaa det foerste stejle stykke. Jeg fik hurtigt sagt "vi tager liften op" da der blev spurgt, ogsaa selvom vi havde aftalt, at vi skulle bestemme os, naar vi saa det stejle stykke. Men guidens advarsel om folk, der var for traette til at bestige vulkanen, naar de var gaaet op, traengte hurtigt ind. Saa vi tog liften op og derefter startede en 4 timers zigzag-gaaen op af vulkanen i is og sne. Vejret var fantastisk, hoej sol og blaa himmel, men vi kunne ikke se byen, da den var daekket af et skylag, (som jeg til Mikkels store fornoejlse foerst troede var en soe, da vi vaeltede traette ud af bussen kl alt for tidlig morgen). Hele landskabet omkring og vulkanen daekket af is saa fedt ud. Is og sne var ikke lige, hvad vi havde forestillet os, vi skulle vandre i opad en vulkan, men det var en stor oplevelse, og vi foelte, at vi var ved at bestige Mt. Everest. I starten skulle man lige ind i rytmen, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke skulle kigge ned! Vi gik i en flok paa seks og holdt heldigvis en 4 pauser undervejs. De sidste 40 min var stejle og haarde, men jeg undgik for meget brok, da jeg snart er blevet haerdet af alle vores gaature. Vi kom op og kunne se ned i det store krater, desvaerre kunne vi ikke se lavaen, men roegen fik vi at maerke. Og det var en ret saa ubehageligt os, der kom op - en naermest uudholdelig stank. Fra vulkanens top kunne vi se Chiles stoerste vulkan. Turen nedad var naesten mere crazy end turen opad. I vores tasker havde vi faaet et numsekaelkebaelte, som vi saa fik spaendt paa, og saa var det ellers bare at saette sig ned og glide ned paa numsen. Det var vildt! Som en stejl kaelketur ned i skyerne. Ikke alle spor var saa gode at glide i, saa flere gange sad jeg fast, men ned kom vi dog - med en iskold, foelelsesloes og vaad bagdel. Dette var saa i forgaars og i gaar nat koerte vi her til Santiago hvor vi er nu.
Dagen i gaar brugte vi paa at se lidt af byen, endte paa et ENORMT lokalt marked, hvor vi koebte ind til aftensmad og morgenmad i dag, som folk paa hostelet misundeligt kiggede paa - masser af frugt og groent til lokale priser - lige efter Mikkels hoved! Efter vi har vaeret her et par dage, skal vi nordpaa og vil gerne hurtigt til Bolivia, som vi forventer er noget helt andet end det, vi har set indtil videre. Her er et par links til nogle af vores billeder. De nyeste er ikke med endnu, men en dag skal de nok komme:)
Billeder fra Patagonien
Billeder fra Argentina
Vi var i Ushuaia paa Argentinas sydspids i 5 dage. Der tog vi det stille og roligt og ladede lidt op paa et hostel som foeltes som et hotel med gulvvarme og massevis af varmt vand i badet. Selve byen er hyggelig, men meget turistet. Det vrimlede med souvenirshops, hvor naermest alt var med pingviner paa. En dag var vi ude at se et gammelt faengsel, som nu er blevet lavet om til et museum. I gamle dage var det det eneste, der laa dernede, og fangerne blev sendt derned i det kolde syd uden mulighed for at flygte. Museet var bygget op, saa der var ting at se i alle cellerne, og Mikkel skulle selvfoelgelig ind og se i ALLE cellerne, imens gik Sofie og froes i tynde gamacher, da vores toej var afleveret ved vaskedamen. En anden dag var vi i nationalparken Tierra del Fuego hvor vi gik en hel dag og saa paa smukt landskab med bjerge, skove og soeer. Vi kom ogsaa forbi en baeverdaemning, men selvom vi kaldte paa baeverne, var de ikke at se. Vejret dernede var ok mens vi var der, men det var koldt, en 5-10 grader, og det blaeste meget. Vi var ogsa oppe at se en gletsjer, som saa var daekket til af sne, saa vi kunne faktisk ikke se den. Men vi fik besteget et mindre, men stejlt bjerg. Det var haardt, men sejt da vi kom derop. I bakspejlet var den gaatur ingenting i forhold til, hvad vi ellers er kommet ud for de seneste uger. Allerede der kom der et moenster frem, som vi har oplevet flere gange siden - dette vil jeg vaelge at kalde "naar det gaar op ad bakke, synes Sofie, det er haardt. Og hun er ovenikoebet sulten, fryser, og skoene gnaver. Imens er Mikkel totalt overskudsmenneske og siger altid med et smil paa laeben, at vi naesten er der"-moensteret.
Fra Ushuaia tog vi videre til Calafate. Vi tog bussen kl 5 om morgenen og var i Calafate kl 1 om natten. Men denne gang gik det bedre med at komme over de to graenseovergange, end det havde gjort paa vejen ned til Ushuaia. Igen saa vi delfiner paa Magellanstraedet, og denne gang mange af slagsen. I Calafate skulle vi ud at se en kaempe gletsjer kaldet Perito Moreno. Det er en kaempe form for isblok som dannes mellem bjergene. Der gik lang tid, foer vi fattede, hvordan det helt fungerer, og jeg kan stadig ikke helt klart forklare det, saa I forstaar det, men I kan se billederne og nyde dem, for flot er det i alt fald - og stort. Selve gletsjeren er paa stoerrelse med Buenos Aires. Det var ogsaa i Calafate, at vi paa en graa og trist regnvejrsdag lyste op, da vi fandt en soe med flamingoer. Saa der fik vi endelig mulighed for at fotografere paa anden maade end gennem et busvindue. Men det var lettere sagt end gjort. Det tog os 4 gaature til flamingosoeen for at faa et ordentligt billede! Grunden: hunde! Hundene synes aabenbart, at det er super sjovt at jagte flamingoer laengere og laengere ud i soen. Selvom det var traels, var det ret saa morsomt at se fugleglade Mikkel staa med sit kaempe kamera og blive overfuset af en dum hund. Dette skete et par gange, andre gange var de bare for langt vaek fra starten, og selvom Mikkel tog skoene af og gik ud i den kolde soe, kom der ikke noget godt billede i hus. Men det lykkedes dog til sidst. Apropos hunde: Hernede vrimler det med hunde, herreloese hunde hvoraf stoerstedelen er super dejlige og i god stand, selvom de lever paa gaden. Det er svaert at sidde og nyde sin madpakke med et par store tiggende hundeoejne foran sig. Tit foelger de en et stykke vej, og man faar en ny ven. Andre hunde er kuk kuk i laaget, vi har set flere der leger med bilerne ved at loebe op paa siden af bilen og ind foran, mens den koerer selvfoelgelig. Saa ikke noget at sige til at mange af dem halter. Mange hostels har ogsaa en hund, det er ret hyggeligt.
Efter et par dage i Calafate tog vi en 4 timers bustur til El Chaltén hvor vi var 3 naetter. Det er en by lavet for saadan nogle som os: backpackere og turister. Den ligger inde i en nationalpark og fra byen er der massevis af vandreruter, baade for dem der vil bestige bjerge og for dem som os som bare vil ud og vandre en endagstur i hoejderne. Vi var ret uheldige med vejret alle 3 dage, hvilket er aergeligt, naar man ved, at lige bag alle de skyer er der smukke bjergformationer, men vi var da ude at gaa alle dage alligevel. Vi endte med at have gaaet 40 km de tre dage, den sidste dag en rute paa 22 km. Der var vi godt nok traette, da vi kom hjem og gik direkte paa vaffelbar og spiste spinatsuppe og fik vaffel til dessert. Saa der fik vi for alvor proevet vores vandregear af og erfarede at goretex bare er super :) Vi saa ingen spaendende dyr selvom der baade lever huemuler (daadyr-lignende og meget truet) og pumaer. Vi boede paa et hostel med et faellesrum, der var overfyldt med hippier, folk der spiste pasta til morgenmad og konstant manglende toiletpapir og saebe (men det er naesten ikke noget at fremhaeve, for det er vi saa vant til). Det overfyldte faellesrum var lidt traels, da det specielt en af dagene var indevejr det meste af dagen, og vi var tvunget til at ligge i koejen da vi ikke rigtig kunne vaere andre steder. Men det var egentligt ogsaa bare en god undskyldning for at gaa tilbage i seng efter morgenmaden og sove til kl 13 :)
Efter El Chaltén tog vi tilbage til Calafate og blev en nat for at tage videre til Puerto Natales i Chile naeste morgen. Inden vi tog til El Chaltén, havde vi regnet ud, hvor mange penge, vi skulle bruge der samt den sidste dag tilbage i Calafate, for der var ingen haevemuligheder overhovedet i El Chaltén. Den sidste aften i Calafate havde vi rigeligt med penge i overskud, og vi besluttede at faa vekslet i byen til chilenske pesos, saa vi havde kontanter, naar vi naaede frem. Der blev handlet lidt forinden, og til sidst havde vi brugt faktisk hver en peso - perfekt! Indtil det gik op for Sofie, at vi ikke havde betalt den sidste hostelovernatning og nu ikke ejede argentinsk valuta overhovedet! Efter vi paa skift havde knaldet hovedet ind i vaeggen af bare aergrelse, fik vi en ok aftale i stand med hostelet, og vi betalte i chilenske i stedet - billigere end endnu et gebyr for at haeve.
Saa var det slut med Argentina for denne gang oven paa ca. en maaned der. I Puerto Natales blev vi 3 naetter. Der ligger en kendt nationalpark kaldet Torres del Paine, som vi var oppe at se to dage. Den foerste dag tog vi med turistbus paa tur ud til parken, hvor man blev koert rundt til flere udsigstssteder. Det var en ret tam tur, og vi foelte os som krydstogtsturister, naar vi gang paa gang skulle staa af bussen og tage billeder. Men flot var det da. Vi saa en kaempe hule paa vejen derud, hvor der engang har boet en milodon, en kaempe bjoern. Ellers saa vi en masse lamaer samt flotte landskaber i parken. Det der underholdt os mest den dag var dog hr og fru kamera. Et aegtepar omkring de tres, som tog billeder af ALT! De sad forrest i bussen og havde begge to et kamera og et videokamera. Og fra bussen blev der knipset loes, flere gange laenede den ene sig ind foran den anden, da de begge var ivrige efter billeder, og naar der skulle filmes med kamera, kom et halvt busgardin med. Det sjoveste var saa, naar vi skulle ud af bussen og tage billeder, saa skulle de posere helt vildt! Og paa vej ud af bussen skulle manden selvfoelgelig loebe foerst ud, saa han var klar til at filme fruen, naar hun kom ud af bussen. Naar de saa kom ud, gik de i gang med at posere - foerst den ene, saa den anden, saa sammen, saa konen med mandens hat paa... Simpelthen for galt! Vi blev hurtigt enige om, at hvis enten Mikkel eller jeg var saa ivrige med kameraet, ville den anden vaere saa pinlig beroert, at han/hun maatte tage hjem til DK. Dagen efter tog vi saa ud til parken igen og denne gang gik vi en vandrerute og foelte os lidt sejere. Det tog 8 timer i alt at komme ud og hjem til et udkigspunkt. Vejen derud kan beskrives saaledes: 1 time opad, 2 timer op og nedad og til sidst 1 time STEJLT opad. Det var haardt, og vi oplevede Sofie og Mikkel op af bakke-moensteret igen, men da vi kom op paa udkigspunktet var det det hele vaerd. Vi stod taet paa de tre klippetaarne, som parken er kendt for, himlen var naesten helt blaa og solen skinnede.
Fra Puerto Natales tog vi saa paa en 4 dages sejltur. Vi boardede om aftenen og naeste morgen kl 6 sejlede vi. Vi havde koebt en plads i en 12 personers kabine, men var saa heldige at en soed medarbejder opgraderede os til en 4 personers kahyt uden det kostede ekstra, men vi maatte ikke sige det til nogen. Saa vi endte med at bo i en fin kahyt beregnet til 4, men der var kun en ud over os, og han havde betalt 220 US$ mere, end vi hver isaer havde. Vi noed en laeselampe (saadan nogen har vi kun haft et enkelt sted, vi har boet) og det bedste af det hele: frottéhaandklaeder! Det er bare himlen oven paa 1,5 maaneds mikrofiberhaandklaede... Paa baaden slappede vi af, laeste, spillede en masse spil og noed udsigten. Undervejs var der nogle foredrag, og der blev vist film. Maden var fin, specielt morgenbuffeten blev nydt. Den dag vi ramte Stillehavet, fik jeg taget et par soesygepiller, blev ikke soesyg med derimod helt kulleret i hovedet og matte blive lagt i seng kl 21.30 vroevlende og med foelelsen af at have drukket 5 flasker roedvin selv. De maa komme noget med staerkt i pillerne herovre. Sidste aften var der bingo og fest paa baaden. Selvom vi gerne ville have vundet en fleece i str, XXXL med skibets logo paa, var vi dog glade for ikke at faa bingo da hver gang man fik bingo eller bare sagde "bingo" skulle komme op og danse. Og vi var altsaa 180 passagerer. Til festen fik jeg endelig Mikkel med op og danse til latinorytmer, men dette foerst da hans taender var blevet lilla af for meget vin.
Vi ankom til Puerto Montt om morgenen, hvor vi skulle vente nogle timer, inden vores bus gik videre til Pucón. Der fik vi lidt af et kulturchock oven paa besoeg i byer, der var meget turistede og oven paa 5 dage paa en baad ogsaa med overtal af hvide turister, kom vi ud i en rigtig chilensk havneby. Frokosten, som vi ikke kunne blive enige om skulle staa paa en billig completo (hotdog med tomat, guacamole, staerk sovs, kethup og mayo) paa et lokalt sted med fedtet ternet dug og afblegede menukort eller cafémad - gaet selv hvem, der ville hvad :o) Jeg fik lov at faa min clubsandwich med fritter mod at vi skulle have hotdogs til aften. Frokosten gik dog lidt i vasken, da Mikkel fik haeldt en hel boette sukker ud over sin mad, idet hvad han troede var en peberboesse var en sukkerskaal med loestsiddende laag!
Vi ankom til Pucón efter en bustur paa 5 timer, hvor vi havde vaeret heldige at faa to af de sidste tre pladser samme dag. Dette var dog pladserne lige op til lokummet... Behoever jeg sige andet end, at det var en knap saa dejlig tur? I Pucón, som er en lille by, der ligger for foden af en vulkan, var vi to dage. Foerste dag fik vi ordnet en del praktisk og noed, at vi igen var kommet op til sol og sommer. Samme aften var vi ude at bade i varme kilder. I starten var det super laekkert, men til sidst blev det simpelthen for varmt. Vi kom foerst sent hjem og i seng kl 1, og naeste morgen skulle vi op kl 5.30 for at goere noget, Mikkel havde glaedet sig til: bestige vulkanen! Udstyret med skitoej, sneoekse, store sko, hjelm og solbriller koerte vi foerst en 1500 m opad vulkanen og blev saa sat af ved en lift, som man selv kunne vaelge, om man ville tage op eller gaa det foerste stejle stykke. Jeg fik hurtigt sagt "vi tager liften op" da der blev spurgt, ogsaa selvom vi havde aftalt, at vi skulle bestemme os, naar vi saa det stejle stykke. Men guidens advarsel om folk, der var for traette til at bestige vulkanen, naar de var gaaet op, traengte hurtigt ind. Saa vi tog liften op og derefter startede en 4 timers zigzag-gaaen op af vulkanen i is og sne. Vejret var fantastisk, hoej sol og blaa himmel, men vi kunne ikke se byen, da den var daekket af et skylag, (som jeg til Mikkels store fornoejlse foerst troede var en soe, da vi vaeltede traette ud af bussen kl alt for tidlig morgen). Hele landskabet omkring og vulkanen daekket af is saa fedt ud. Is og sne var ikke lige, hvad vi havde forestillet os, vi skulle vandre i opad en vulkan, men det var en stor oplevelse, og vi foelte, at vi var ved at bestige Mt. Everest. I starten skulle man lige ind i rytmen, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke skulle kigge ned! Vi gik i en flok paa seks og holdt heldigvis en 4 pauser undervejs. De sidste 40 min var stejle og haarde, men jeg undgik for meget brok, da jeg snart er blevet haerdet af alle vores gaature. Vi kom op og kunne se ned i det store krater, desvaerre kunne vi ikke se lavaen, men roegen fik vi at maerke. Og det var en ret saa ubehageligt os, der kom op - en naermest uudholdelig stank. Fra vulkanens top kunne vi se Chiles stoerste vulkan. Turen nedad var naesten mere crazy end turen opad. I vores tasker havde vi faaet et numsekaelkebaelte, som vi saa fik spaendt paa, og saa var det ellers bare at saette sig ned og glide ned paa numsen. Det var vildt! Som en stejl kaelketur ned i skyerne. Ikke alle spor var saa gode at glide i, saa flere gange sad jeg fast, men ned kom vi dog - med en iskold, foelelsesloes og vaad bagdel. Dette var saa i forgaars og i gaar nat koerte vi her til Santiago hvor vi er nu.
Dagen i gaar brugte vi paa at se lidt af byen, endte paa et ENORMT lokalt marked, hvor vi koebte ind til aftensmad og morgenmad i dag, som folk paa hostelet misundeligt kiggede paa - masser af frugt og groent til lokale priser - lige efter Mikkels hoved! Efter vi har vaeret her et par dage, skal vi nordpaa og vil gerne hurtigt til Bolivia, som vi forventer er noget helt andet end det, vi har set indtil videre. Her er et par links til nogle af vores billeder. De nyeste er ikke med endnu, men en dag skal de nok komme:)
Billeder fra Patagonien
Billeder fra Argentina
